Kommunens pligt til at vurdere øjeblikkelig hjælp og rådighedsforpligtelse ved løsladelse fra fængsel

En ansøger, der var indsat til afsoning, blev midlertidigt løsladt i december 1999 og henvendte sig til kommunen for at søge om kontanthjælp. Ansøgeren var frameldt sin adresse i kommunen og tilmeldt folkeregistret. Kommunen afslog mundtligt ansøgningen, da ansøgeren ikke ville oplyse sit opholdssted og kommunen ikke anså sig for handlekommune.

Ansøgeren anmodede om genoptagelse af sagen med henvisning til en speciallægeerklæring om, at afsoning ville medføre alvorlig helbredsforringelse og psykose. Ansøgeren oplyste senere, at han havde fået orlov fra afsoningen på grund af sygdom og var hospitalsindlagt.

Kommunen fastholdt afslaget med henvisning til manglende dokumentation for orlov, at ansøgeren ikke henvendte sig straks ved løsladelsen, og at han ikke opfyldte oplysningspligt og rådighedskrav. Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse, men fandt, at kommunen var ansøgerens opholdskommune, da han ikke havde fast bopæl og aktuelt opholdt sig der. Nævnet lagde dog vægt på, at ansøgeren ikke opfyldte sin rådighedsforpligtelse ved ikke at oplyse sit opholdssted.

Ansøgeren klagede til Ankestyrelsen og gjorde gældende, at han på grund af sygdom var bevilget orlov og var for syg til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller blive aktiveret.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ved ansøgerens henvendelse i december 1999 burde have taget stilling til, hvorvidt han var berettiget til øjeblikkelig hjælp, samt om han på baggrund af sine helbredsmæssige forhold var i stand til at opfylde sin rådighedsforpligtelse.

Begrundelsen var, at kommunen måtte anses for at være ansøgerens opholdskommune, uanset at han ikke havde en aktuel bolig i kommunen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren ved henvendelsen havde orlov fra afsoning, intet forsørgelsesgrundlag havde, og i perioder var indlagt til hospitalsbehandling.

Ankestyrelsen ændrede det sociale nævns afgørelse og hjemviste sagen til kommunen for fornyet stillingtagen til spørgsmålet om ansøgerens berettigelse til øjeblikkelig hjælp og hans rådighedsforpligtelse i henhold til Retssikkerhedsloven § 9.