Afslag på hjælp til tandbehandling grundet tilstrækkeligt rådighedsbeløb – skattegælds betydning

En gift mand ansøgte kommunen om hjælp til betaling af en tandlægeregning. Kommunen beregnede familiens rådighedsbeløb til lidt over 9.000 kr. om måneden og afslog ansøgningen. I beregningen indgik ikke en månedlig udgift på 2.800 kr., som ansøgers hustru betalte i afdrag på skattegæld.

Ansøger klagede til det sociale nævn, som tiltrådte kommunens afgørelse. Han klagede derefter til Ankestyrelsen og gjorde gældende, at hustruens afdrag på skattegæld skulle medregnes i rådighedsbeløbet.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om skattegæld må betragtes som gæld til det offentlige, der ikke indgår i beregningen af rådighedsbeløb.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til hjælp til tandbehandling. De lagde vægt på, at familien havde et rådighedsbeløb på over 9.000 kr. pr. måned og dermed økonomisk mulighed for selv at betale udgifterne.

Principiel afgørelse om skattegæld

Ankestyrelsen fastslog, at hustruens udgift på 2.800 kr. om måneden til afdrag på skattegæld ikke skulle indgå i beregningen af rådighedsbeløbet. Begrundelsen var, at gældende praksis ikke yder hjælp til gæld til det offentlige. At medregne afdrag på skattegæld ville indirekte betyde, at der blev ydet hjælp til gæld til det offentlige.

Ankestyrelsen tiltrådte dermed nævnets afgørelse i overensstemmelse med Aktivloven § 82.