Landsskatteretten: Afdragsordning og betalingsevnevurdering – fradrag for forsikring, boligudgifter og gæld

Sagen omhandler Landsskatterettens vurdering af en klagers betalingsevne og fastsættelse af en afdragsordning for gæld til det offentlige. Klageren, der ikke havde forsørgerpligt, havde oprindeligt en afdragsordning, der ville medføre et månedligt afdrag på 30 % af den årlige indkomst eller 11.750 kr. i henhold til dagældende Inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1 og SKM2010.724.SKAT.

Klageren anmodede om en konkret betalingsevnevurdering, hvilket er muligt, når særlige forhold taler derfor, eller hvis skyldneren anmoder derom, jf. dagældende Inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 6. Denne vurdering skulle ske efter reglerne om fastsættelse af den maksimale indeholdelsesprocent ved brug af betalingsevne.

Opgørelse af betalingsevne

Ved opgørelsen af klagerens betalingsevne blev samleverens indtægter og udgifter ikke medregnet, da klagerens gæld i al væsentlighed var stiftet før samlivets påbegyndelse, jf. dagældende Inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 4 og Inddrivelsesbekendtgørelsen § 24. Det månedlige afdrag skulle derfor udgøre klagerens nettoindkomst med fradrag af specifikke udgifter, jf. dagældende Inddrivelsesbekendtgørelsen § 14, stk. 4.

Klagerens udgift til forsikringsselskabet G2 kunne ikke fradrages, da den ikke blev anset for et kontingent til arbejdsløshedskasse/fagforening eller en omkostning ved erhvervelsen af indkomsten, jf. dagældende Inddrivelsesbekendtgørelsen § 14, stk. 4. Klagerens månedlige nettoindkomst efter fradrag blev derfor opgjort til 38.433 kr. (39.253 kr. - 820 kr.).

Medregnelige udgifter

Ved opgørelsen af betalingsevnen er det alene muligt at medregne følgende udgifter, jf. dagældende Inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2:

• Rimelige udgifter til bolig
• Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn
• Udgifter til samvær med mindreårige børn
• Bidragsforpligtelser
• Udgifter til særlige behov
• Udgifter til ganske særlige behov
• Et rådighedsbeløb
• Ydelser på ægtefællens gæld
• Ydelser på anden gæld

Som nettoboligudgift kunne kun udgifter til husstandens nuværende bolig medregnes, jf. dagældende Inddrivelsesbekendtgørelsen § 15. Klagerens udgifter til ejendommene Y3 og Y4 kunne derfor ikke medregnes. Klageren havde ikke godtgjort, at udgifterne til den nuværende bolig oversteg halvdelen af 18.234 kr., hvorfor kun 9.117 kr. blev medregnet.

Afdrag på privat gæld, herunder et banklån, kunne kun medregnes, hvis gælden vedrørte erhvervelser omfattet af Retsplejeloven § 509. Klageren havde ikke godtgjort dette, hvorfor afdraget på banklånet ikke kunne medregnes. Disse udgifter skulle afholdes af rådighedsbeløbet, som for 2011 udgjorde 5.480 kr., forhøjet med 3.820 kr. for samlever, jf. dagældende Inddrivelsesbekendtgørelsen § 21 og Inddrivelsesbekendtgørelsen § 42.

Klagerens betalingsevne blev herefter opgjort til 24.666 kr. (38.433 kr. nettoindkomst - 9.117 kr. boligudgifter - 4.650 kr. rådighedsbeløb). Da SKAT Inddrivelsescentrets fastsatte afdrag på 10.150 kr. var lavere end den beregnede betalingsevne, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at ændre afgørelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKAT Inddrivelsescentrets afgørelse om fastsættelse af klagerens afdragsordning. Retten fandt, at det fastsatte månedlige afdrag på 10.150 kr. var korrekt og i overensstemmelse med gældende regler.

Landsskatteretten lagde til grund, at klagerens betalingsevne skulle fastsættes efter en konkret vurdering i henhold til dagældende Inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 6, da klageren anmodede herom. Ved opgørelsen af betalingsevnen blev klagerens samlevers indtægter og udgifter ikke medregnet, jf. dagældende Inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 4 og Inddrivelsesbekendtgørelsen § 24, da klagerens gæld i al væsentlighed var stiftet før samlivets påbegyndelse.

Retten fastslog, at klagerens udgift til forsikringsselskabet G2 ikke kunne fradrages ved opgørelsen af nettoindkomsten, da den hverken udgjorde et kontingent til arbejdsløshedskasse/fagforening eller en omkostning ved erhvervelse af indkomsten, jf. dagældende Inddrivelsesbekendtgørelsen § 14, stk. 4. Klagerens nettoindkomst efter fradrag blev derfor opgjort til 38.433 kr.

Vedrørende boligudgifter kunne kun udgifter til den nuværende bolig medregnes som rimelig nettoboligudgift, jf. dagældende Inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2 og Inddrivelsesbekendtgørelsen § 15. Udgifter til ejendommene Y3 og Y4 kunne derfor ikke medregnes. Klageren havde ikke godtgjort, at udgifterne til den nuværende bolig oversteg halvdelen af 18.234 kr., hvorfor kun 9.117 kr. blev medregnet.

Afdrag på banklån kunne ikke medregnes, da klageren ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at lånet var anvendt til erhvervelser omfattet af Retsplejeloven § 509. Disse udgifter skulle afholdes af rådighedsbeløbet, som for 2011 udgjorde 5.480 kr., forhøjet med 3.820 kr. for samlever, jf. dagældende Inddrivelsesbekendtgørelsen § 21 og Inddrivelsesbekendtgørelsen § 42 samt SKM2010.724.SKAT.

Klagerens betalingsevne blev herefter opgjort til 24.666 kr. (38.433 kr. nettoindkomst - 9.117 kr. boligudgifter - 4.650 kr. rådighedsbeløb). Da SKAT Inddrivelsescentrets fastsatte afdrag på 10.150 kr. var lavere end den beregnede betalingsevne, var der ikke grundlag for at ændre afgørelsen.

Det blev bemærket, at SKAT kan ændre afdragsbeløbet, hvis klagerens økonomiske forhold ændres, jf. dagældende Inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 8.