Kontanthjælp - manglende medvirken og afslag på tilbud - vurdering af førtidspension

Sagen omhandlede en mand, der i en længere periode modtog kontanthjælp. På trods af gentagne anmodninger fra kommunen udeblev han fra samtaler og lægeundersøgelser, herunder en henvisning til psykiater, da han ikke mente, det var den rette behandling. Han fastholdt, at han ikke var syg, og ønskede kun kontanthjælp i en overgangsperiode, mens han etablerede sin selvstændige virksomhed.

Kommunen meddelte den 7. juli 2005, at udbetalingen af kontanthjælp ville ophøre fra den 15. juli 2005. Begrundelsen var, at manden uden rimelig grund havde afvist et tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats, specifikt et socialpsykiatrisk tilbud til udredning og afklaring af hans situation. Kommunen henviste til Aktivloven § 41, stk. 1.

Manden klagede til det sociale nævn, idet han anførte, at han havde ret til kontanthjælp, og at kommunen hindrede ham i at iværksætte sine planer. Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse og fandt, at han ikke kunne modtage kontanthjælp, før han accepterede det afklarende forløb. Nævnet lagde vægt på, at han modtog hjælp på grund af problemer ud over ledighed, men at der manglede dokumentation for, at han var forhindret i at arbejde på grund af sygdom.

Manden klagede herefter til Ankestyrelsen, hvor han fastholdt sin modvilje mod at medvirke til det, han kaldte "falske beskyldninger". Sagen blev behandlet i et principielt møde for at afklare rådighedskrav for personer med problemer ud over ledighed.

Ankestyrelsen afgjorde, at manden ikke var berettiget til kontanthjælp, da han ikke udnyttede sine arbejdsmuligheder. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det var en betingelse for at modtage kontanthjælp, at manden tog imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvilket han havde afvist. Han havde heller ikke ønsket at medvirke til at fremskaffe lægelig dokumentation for, at han eventuelt ikke skulle kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. Aktivloven § 13, stk. 3.

Sagen blev dog hjemvist til kommunen til fornyet behandling og afgørelse af, om der var grundlag for at tilkende manden førtidspension, selvom han ikke selv havde ansøgt herom. Begrundelsen var, at kommunen tidligere havde forsøgt at få ham psykiatrisk undersøgt, og nævnets rådgivende lægekonsulent havde påpeget, at han led af en alvorlig psykisk lidelse, der sandsynliggjorde, at han ikke ville kunne honorere nogen form for arbejdsmæssig indsats. Dette skulle vurderes i forhold til Pensionsloven § 17, stk. 2.