Ophør af ledighedsydelse ved bopæl i Sverige

En borger, der boede i Sverige og tidligere havde arbejdet i Danmark, blev i 2003 visiteret til fleksjob i en dansk kommune. Han modtog ledighedsydelse, da han ikke umiddelbart fik et konkret fleksjob. Dagpengene blev bragt til ophør i november 2003, og han blev oplyst om ret til ledighedsydelse, jf. Aktivloven § 74.

I 2004 meddelte kommunen, at de ikke søgte fleksjob til personer uden bopæl i Danmark. Denne holdning blev dog ændret i 2005 efter en ny udtalelse fra Arbejdsdirektoratet, som bekræftede borgerens ret til fleksjob og ledighedsydelse.

I januar 2008 meddelte kommunen imidlertid, igen efter en ny udtalelse fra Arbejdsdirektoratet, at borgeren ikke var berettiget til ledighedsydelse, da han ikke boede i Danmark. Kommunen oplyste, at den tidligere udbetaling var baseret på en forkert fortolkning af EU-reglerne. Den sidste udbetaling skete den 31. januar 2008.

Borgeren klagede over afgørelsen til Beskæftigelsesankenævnet, som fastholdt kommunens afgørelse. Nævnet henviste til Aktivloven § 5, stk. 1, som fastslår, at personer i udlandet ikke kan modtage hjælp efter loven. Nævnet lagde vægt på, at Sverige ikke havde en tilsvarende ordning som den danske fleksjob/ledighedsydelsesordning, hvilket var en forudsætning for at kunne medtage ydelsen i henhold til EU-forordning 1408/71. Borgeren klagede herefter til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede kommunens og Beskæftigelsesankenævnets afgørelse om at bringe borgerens ledighedsydelse til ophør pr. 31. januar 2008.

Begrundelse for afgørelsen

• Bopæl i udlandet: Borgeren havde bopæl i Sverige og var derfor som udgangspunkt ikke berettiget til hjælp efter Aktivloven § 5, stk. 1. Han var heller ikke omfattet af undtagelserne i Aktivloven § 5, stk. 2 for kortvarige ophold i udlandet.
• EU-regler: Ledighedsydelsen er omfattet af EU-forordning 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger. Ifølge forordningens artikel 89 og bilag VI kan ledighedsydelsen kun medtages til et andet medlemsland, hvis dette land har en tilsvarende beskæftigelsesordning.
• Svensk lovgivning: Ankestyrelsen lagde vægt på, at Sverige ikke havde en ordning, der svarede til den danske fleksjob/ledighedsydelsesordning. Ydelsen kunne derfor ikke "eksporteres" til borgeren i Sverige.
• Retlig mangel: Kommunens oprindelige udbetaling af ledighedsydelse var baseret på en væsentlig retlig mangel. Dette berettigede kommunen til at bringe udbetalingen til ophør. Borgerens gode tro eller indstilling på det økonomiske niveau kunne ikke begrunde fortsat udbetaling.