Beregning af engangshjælp efter aktivlovens § 25 a

NN søgte om engangshjælp for februar og marts 2012, da han ikke opfyldte betingelserne for at modtage en hel måneds kontanthjælp fra ansøgningstidspunktet. A Kommune havde udbetalt en delvis hjælp, men mente, at engangshjælp skulle beregnes ud fra en konkret vurdering af borgerens reelle behov og ikke som en fast tabelydelse. Kommunen argumenterede for, at en fast beregning ville stride mod princippet om skønsmæssig tildeling af engangshjælp. Sagen blev forelagt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg for at afklare den korrekte beregningsmetode for engangshjælp.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fastslog, at NN havde ret til engangshjælp for februar og marts 2012 baseret på en forholdsmæssig beregning af det maksimale beløb. Afgørelsen præciserer, at kommunen ikke frit kan nedsætte engangshjælpen efter et skøn, medmindre der foreligger omgåelse eller andre særlige omstændigheder. Engangshjælpen skal som udgangspunkt udbetales med det fulde beløb, forholdsmæssigt nedsat for perioder kortere end en måned, hvis betingelserne er opfyldt, og borgeren har et økonomisk behov. Tidligere udbetalt hjælp og eventuel formue skal fratrækkes det beregnede beløb. Dette er i overensstemmelse med Aktivloven § 25a, som fastsætter rammerne for engangshjælp til personer, der endnu ikke er berettiget til fuld kontanthjælp efter Aktivloven § 13b.