Ret til hjælp til husleje under varetægtsfængsling

En mand, der havde været varetægtsfængslet i over 8 måneder, fik stoppet sin boligstøtte af kommunen. Kommunen begrundede afgørelsen med, at de efter 6 måneder var forpligtet til at vurdere, om boligudgiften fortsat var rimelig og skulle bevares.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse og fandt, at manden fortsat var berettiget til hjælp til halvdelen af huslejen. Nævnet lagde vægt på, at han stadig afventede dom, og at boligudgiften på omkring 4.500 kr. ikke var urimelig, da hans hustru også boede i husstanden.

Kommunen klagede og fastholdt, at vurderingen efter 6 måneder skulle foretages uanset fængslingstype. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare betingelserne for hjælp til bevarelse af boligen under varetægtsfængsling.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at den varetægtsfængslede havde ret til hjælp til bevarelse af boligen, selvom han havde været fængslet i mere end 6 måneder.

Udvalget lagde vægt på følgende forhold:

• At ansøger på kommunens afgørelsestidspunkt fortsat var varetægtsfængslet og afventede dom.
• At boligudgiften på cirka 4.500 kr. ikke blev anset for urimelig, da husstanden også omfattede ansøgerens hustru.
• At ansøger ikke havde formue eller indestående i bank, der kunne dække boligudgiften.

Udvalget tiltrådte dermed Beskæftigelsesankenævnets afgørelse og fastslog, at ansøger havde ret til hjælp til betaling af halvdelen af huslejen under varetægtsfængslingen i henhold til Aktivloven § 29, stk. 1, nr. 2.