Tilbagebetaling af kontanthjælp efter optagelse af forbrugslån

Sagen omhandler en borger (NN), der modtog kontanthjælp og optog et forbrugslån på 30.000 kr. i december 2010. Beløbet blev indsat på hendes bankkonto og var frit tilgængeligt. A Kommune krævede tilbagebetaling af kontanthjælp for januar og halvdelen af februar 2011 med den begrundelse, at lånet udgjorde formue, som oversteg den tilladte grænse. Kommunen mente, at NN havde tilsidesat sin oplysningspligt, da hun var blevet vejledt om denne både mundtligt og skriftligt ved ansøgningstidspunktet i april 2010.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse og fritog NN for tilbagebetalingskravet. Nævnet mente ikke, det var godtgjort, at NN vidste eller burde have indset, at lånet blev betragtet som formue, og at kommunens vejledning ikke havde været tilstrækkelig detaljeret på dette punkt. Nævnet fandt det i strid med almindelig opfattelse, at et forbrugslån skulle betragtes som formue for en kontanthjælpsmodtager.

A Kommune klagede herefter til Ankestyrelsen for at få afklaret rækkevidden af myndighedens vejledningsforpligtelse, særligt i forhold til forbrugslån som formue.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede Beskæftigelsesankenævnets afgørelse og fastslog, at NN havde modtaget kontanthjælp uberettiget og skulle tilbagebetale den modtagne hjælp.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderede, at NN havde modtaget kontanthjælp uberettiget, da hun havde et indestående på 30.000 kr. fra et forbrugslån, som var frit tilgængeligt. Dette beløb oversteg grænsen for tilladt formue på 10.000 kr., jf. Aktivloven § 14. Selvom der var tale om et lån, ændrede det ikke ved, at beløbet var disponibelt som formue.

Ankestyrelsen fandt desuden, at A Kommune havde opfyldt sin vejledningsforpligtelse over for NN. NN havde ved ansøgningen i april 2010 underskrevet en erklæring om sin oplysningspligt ved ændringer i forhold, der kunne have betydning for hjælpen, herunder formue som kontantbeholdning og bankindeståender. Denne pligt var også indskærpet mundtligt. Da NN ikke oplyste kommunen om forbrugslånet, havde hun tilsidesat sin oplysningspligt, jf. Retssikkerhedsloven § 11, stk. 2.

Kommunen havde desuden givet skriftlig besked om muligheden for tilbagebetalingskrav ved manglende oplysninger, jf. Retssikkerhedsloven § 12, nr. 4. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens beregning af tilbagebetalingsbeløbet på 20.017,50 kr..

To mødedeltagere var uenige i afgørelsen og mente, at kommunens vejledning burde have specificeret, at lån anses som formue.