Tilbagebetalingspligt for kontanthjælp på grund af uforsvarlig økonomi

En lønmodtager blev opsagt pr. 30. juni 2007 og modtog kort efter feriepenge samt et større beløb fra salg af kapitalpension. Efter fradrag for gæld og et kontantbeløb udgjorde hans formue 100.915,94 kr. Kommunen vurderede, at han med denne formue kunne have forsørget sig selv i 11 måneder baseret på kontanthjælpstaksterne for en ikke-forsørger.

Da lønmodtageren søgte kontanthjælp allerede efter 5 måneder, hvor han havde forbrugt størstedelen af sin formue, fandt kommunen, at han havde udvist uforsvarlig økonomi. Kontanthjælpen blev derfor ydet mod krav om tilbagebetaling. Beskæftigelsesankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse og bemærkede, at kommunen korrekt havde anvendt bruttokontanthjælpssatsen fra 2007 i sin beregning.

Lønmodtageren klagede til Ankestyrelsen og anførte, at han ikke havde brugt sin formue for at komme på kontanthjælp, men blot opretholdt sit hidtidige leveniveau. Sagen blev behandlet for at afklare, om anvendelsen af formuen udgjorde uforsvarlig økonomi i henhold til Aktivloven § 93, stk. 1, nr. 1.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede Beskæftigelsesankenævnets afgørelse og fandt, at kontanthjælpsmodtageren skulle tilbagebetale den modtagne kontanthjælp for en periode på 11 måneder frem til 30. juni 2008.

Begrundelse for afgørelsen

Udvalget vurderede, at lønmodtageren havde udvist uforsvarlig økonomi ved at opretholde et forbrug på ca. 20.000 kr. om måneden efter arbejdsophør, selvom han ikke længere havde løbende indtægter. Dette medførte, at han fik behov for økonomisk støtte allerede efter 5 måneder, i stedet for de 11 måneder, han kunne have klaret sig for, hvis han havde tilpasset sit forbrug til kontanthjælpstaksterne.

Der blev ikke fundet særlige forhold, der kunne begrunde, at han ikke straks ved arbejdsophøret nedsatte sit forbrug. Han havde ingen rimelig grund til at forvente, at han kunne klare sig uden at søge om hjælp. Udvalget understregede, at han burde have vidst, at han havde pligt til at nedsætte sit forbrug under hensyn til sine nye økonomiske forhold, og at retten til kontanthjælp var betinget af, at ansøgeren ikke havde mulighed for at skaffe midler til sin egen forsørgelse.