Standsning af sygedagpenge og ret til kontanthjælp: Vurdering af vejledningspligt og ansøgningstidspunkt

En mand blev sygemeldt 31. juli 2000 med en knæskade og modtog sygedagpenge. Kommunen indkaldte ham til opfølgende samtaler, og efter en udeblivelse blev et nyt møde afholdt 17. november 2000, hvor en opfølgningsplan blev udarbejdet. Planen krævede, at han ringede til sagsbehandleren 15. december 2000 efter en speciallægeundersøgelse.

Da manden ikke ringede som aftalt, meddelte kommunen 21. december 2000, at han skulle ringe 28. december 2000 inden kl. 10.00, ellers ville sygedagpengene ophøre. Kommunen orienterede om konsekvenserne af manglende medvirken. Da manden igen ikke ringede inden fristen, standsede kommunen sygedagpengene 28. december 2000 og vejledte ham om at kontakte kontanthjælpsafdelingen, hvis han ikke havde fået et job.

Samme eftermiddag 28. december 2000 ringede manden til sagsbehandleren og oplyste, at han ikke havde kunnet komme igennem. Han afventede fortsat lægelige undersøgelser og havde et forsørgelsesbehov. Sagsbehandleren fastholdt afgørelsen. Manden klagede over standsningen af sygedagpenge, men nævnet stadfæstede kommunens afgørelse 20. juli 2001.

Manden henvendte sig 21. februar 2001 til kontanthjælpsafdelingen og fik bevilget kontanthjælp fra denne dato. Han klagede senere over manglende kontanthjælp for perioden 29. december 2000 til 20. februar 2001. Nævnet fandt 14. december 2001, at kommunen havde pligt til at yde kontanthjælp med tilbagevirkende kraft for denne periode, da kommunen ikke havde opfyldt sin vejledningsforpligtelse efter Retssikkerhedsloven § 5 ved standsningen af sygedagpengene. Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen stadfæstede nævnets afgørelse om ret til kontanthjælp med tilbagevirkende kraft for perioden 29. december 2000 til 20. februar 2001, under forudsætning af at betingelserne for kontanthjælp i øvrigt var opfyldt.

Vejledningspligt ved standsning af sygedagpenge

Ankestyrelsen fandt, at kommunens vejledning i afgørelsen af 28. december 2000 om standsning af sygedagpenge var tilstrækkelig. Kommunen havde opfordret manden til at kontakte kontanthjælpsafdelingen, hvis han stod uden forsørgelsesgrundlag. Dette var en fornøden vejledning, da manden ikke havde været i kontakt med kommunen i længere tid, og det derfor ikke var usandsynligt, at han var kommet i arbejde.

Ankestyrelsen fastslog, at kommunen havde opfyldt sin forpligtelse til at foretage en helhedsvurdering og yde vejledning i forbindelse med afgørelsen om standsning af sygedagpenge i medfør af Barselsloven § 24, stk. 1.

Fortolkning af Retssikkerhedsloven

Ankestyrelsen fandt derimod ikke, at kravet om helhedsbedømmelse og vejledning følger af Retssikkerhedsloven § 5. Denne bestemmelse tager primært sigte på førstegangshenvendelser, og de forskellige sociale love indeholder egne opfølgningsbestemmelser.

Ret til kontanthjælp fra henvendelsestidspunkt

Ankestyrelsen lagde vægt på, at mandens henvendelse til kommunen om eftermiddagen 28. december 2000, hvor han oplyste om sit fortsatte forsørgelsesbehov, måtte anses som en ny anmodning om hjælp til forsørgelse. Derfor kunne der udbetales kontanthjælp fra denne dag, hvis betingelserne i øvrigt var opfyldt. Det var uden afgørende betydning, at den ydelse, manden oprindeligt ønskede, var sygedagpenge.