Afgørelse om kontanthjælp efter ægtefælles overgang til efterløn

En borger ansøgte om kontanthjælp i januar 2011, efter at ægtefællen var overgået til efterløn. Borgeren havde tidligere modtaget sygedagpenge, men havde siden slutningen af 2008 levet af ægtefællens indtægt. Kommunen og Beskæftigelsesankenævnet afslog ansøgningen med den begrundelse, at ægtefællens overgang til efterløn ikke udgjorde en social begivenhed eller en udefrakommende ændring, der berettigede til kontanthjælp. De henviste til Principafgørelse A-47-05.

Borgerens forbund klagede og anførte, at sagen ikke kunne sammenlignes med A-47-05, da borgeren forud for sygdom havde bidraget til familiens økonomi gennem et langt arbejdsliv, og at ægtefællens overgang til efterløn derfor ikke burde have selvstændig betydning.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede afgørelsen om, at borgeren ikke opfyldte betingelserne for at modtage kontanthjælp.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det er en betingelse for kontanthjælp, at ansøger har været udsat for ændringer i sine forhold, der forhindrer forsørgelse. I denne sag blev det fastslået, at:

• Ægtefællens overgang til efterløn ikke er en udefrakommende ændring, da det er et valg.
• Personer på efterløn er ikke afskåret fra at forsørge sig selv og deres familie, da de selv har valgt ordningen.
• Ægtefæller har gensidigt forsørgelsesansvar.
• Der var ingen ændringer i parrets forhold på ansøgningstidspunktet i januar 2011, der afskar dem fra at forsørge hinanden.

Ankestyrelsen bemærkede desuden, at kontanthjælp er det underste sikkerhedsnet og generelt ikke er tiltænkt personer, der selv har valgt en indtægtsnedgang. Afgørelsen henviste til Principafgørelserne 74-11 og 75-11, som fastslår, at det er forholdene på ansøgningstidspunktet, der er afgørende for retten til kontanthjælp i henhold til Aktivloven § 11, stk. 2.