Principiel afgørelse om bevisafvejning ved støjbetinget hørenedsættelse

Denne principmeddelelse omhandler fire sager, der belyser bevisafvejningen af diagnosekravet for støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis) som erhvervssygdom. I alle sagerne var den centrale problemstilling, om borgernes hørenedsættelse kunne anerkendes som en erhvervssygdom efter Arbejdsskadeloven, enten via fortegnelsen over erhvervssygdomme eller efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

I den første sag havde borgeren arbejdet som fisker, skibsmontør og reparatør siden 1973 og søgte anerkendelse af hørenedsættelse med tinnitus. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) afslog ansøgningen.

Den anden borger havde arbejdet som bådebygger og procesoperatør siden 1986. AES anerkendte oprindeligt hørenedsættelsen, men Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomskontrol klagede over afgørelsen.

I den tredje sag havde AES anerkendt borgerens hørenedsættelse, men også her klagede Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomskontrol.

Den fjerde borger havde en lang arbejdshistorik med støjeksponering, herunder som konstabel i militæret fra 1970-1987 og som specialmedarbejder fra 1987-2014. AES anerkendte borgerens hørenedsættelse, hvilket både borgeren og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomskontrol klagede over, dog med fokus på varigt mén for borgerens vedkommende.

Ankestyrelsen har i disse sager fastslået principper for anerkendelse af støjbetinget hørenedsættelse som erhvervssygdom, især med fokus på audiogrammers betydning for diagnosen DLA professionalis.

Ankestyrelsens afgørelser og begrundelser

Ankestyrelsen vurderer, at diagnosen støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis) skal sandsynliggøres ud fra audiogrammernes konfiguration. Et typisk støjbetinget høretab viser et stejlt