Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende transport af kalv med sår i øret

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse af 5. november 2020 vedrørende transportegnethed af en kalv. Indskærpelsen blev givet til en virksomhed i Stoholm Jylland efter et kontrolbesøg, hvor en kalv med et kronisk sår i venstre øre blev konstateret leveret.

Fødevarestyrelsens konstatering

Fødevarestyrelsen fandt, at kalven havde et ca. 5 cm langt sår af kronisk karakter i venstre øre, med sårdannelse, frisk blødning og pusdannelse i randen af en større udrivning ved øremærket. Styrelsen vurderede, at især den øvre del af såret var flere dage gammelt, og at den friske blødning kunne være opstået under transporten. Det blev vurderet, at kalven ikke var transportegnet, da den var udsat for unødig lidelse og risiko for yderligere skade. Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt, at dyr skal være egnede til transport og ikke må transporteres under forhold, der kan medføre skade eller unødig lidelse. Denne indskærpelse medførte et gebyrbelagt, opfølgende kontrolbesøg.

Klagerens anbringender

Virksomhedens ejer påklagede indskærpelsen og anførte, at tilstanden ikke var til stede eller synlig ved pålæsning. Klageren var ikke til stede under kontrolbesøget og bemærkede, at den pågældende kalv var én ud af ni leverede. Klageren afviste, at lidelsen var til stede ved pålæsning, og henviste til, at chaufføren og medhjælperen heller ikke havde konstateret skaden. Det blev anført, at sårdannelse efter øremærker ikke er ualmindeligt, og at et eventuelt sår må have været ophelet og dækket af øremærket ved pålæsning, hvorfor skaden kun kunne være opstået efter pålæsning. Klageren anmodede om, at indskærpelsen og de gebyrbelagte kontrolbesøg frafaldtes.

Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

Fødevarestyrelsen fastholdt indskærpelsen, der var givet i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kap. I, pkt. 2, litra b. Styrelsen bemærkede, at klagerens tilstedeværelse under kontrolbesøget var irrelevant, da klageren blev partshørt telefonisk. Styrelsen fastholdt, at ørets generelle udseende med kraftig sårdannelse og fortykket sårrand sandsynligvis havde påvirket ørets position inden pålæsning, og at størstedelen af såret var flere dage gammelt. Transporten kunne kun have forårsaget yderligere udrivning og frisk blødning. Styrelsen vurderede, at forandringerne i kalvens øre burde have været synlige før pålæsning, hvilket udgjorde en overtrædelse af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 artikel 3, litra b.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i sagen og stadfæster Fødevarestyrelsens indskærpelse af 5. november 2020 med en ændring i ordlyden.

Nævnets vurdering af transportegnethed

Nævnet fandt, at klageren ikke havde overholdt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 artikel 3, litra b, som forbyder transport af dyr under forhold, der kan medføre skade eller unødig lidelse, og kræver, at dyr er egnede til forsendelse. Nævnet lagde vægt på, at kalven havde et ca. 5 cm langt kronisk sår i venstre øre med sårdannelse og pusdannelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens faglige vurdering af, at såret var flere dage gammelt, og at tilstanden derfor var til stede ved pålæsning.

Nævnet vurderede desuden, at ørets generelle udseende med kraftig sårdannelse og fortykket sårrand sandsynligvis havde påvirket ørets position allerede inden pålæsning. Dette blev understøttet af fotodokumentationen, der viste en væsentligt lavere placering af øremærket i det venstre øre sammenlignet med det højre. Da kun en lille del af såret var præget af frisk blødning, vurderede nævnet, at størstedelen af såret ikke var opstået under transporten. Det blev lagt til grund, at øremærket allerede inden pålæsning havde en væsentligt lavere position, hvilket burde have givet anledning til yderligere undersøgelse af øret. Nævnet konkluderede, at kalvens sår var konstaterbart ved pålæsning, og at kalven på grund af øresåret ikke var transportegnet, da den var udsat for unødig lidelse og risiko for yderligere skade. Transporten havde medført yderligere udrivning af øremærket og dermed unødig lidelse for dyret.

Konsekvenser af indskærpelsen

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at det er en lovbestemt konsekvens af en indskærpelse, at der skal foretages opfølgende kontrol i henhold til Bekendtgørelse om veterinær kontrol § 1, stk. 3. Ligeledes er opkrævning af gebyr en lovbestemt konsekvens af opfølgende kontrolbesøg, jf. Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 25, stk. 3.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens indskærpelse af 5. november 2020 med den ændrede ordlyd: ”Dyr skal være egnede til den planlagte forsendelse og må ikke transporteres under sådanne forhold, at de kan komme til skade eller blive påført unødig lidelse.”, på [A1], 7850 Stoholm Jylland. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.