Command Palette

Search for a command to run...

Afvisning af klage over Lolland Kommunes afgørelse om ændring af vilkår på ejendom

Dato

1. oktober 2021

Nævn

Planklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)

Højdepunkt

​​​​​​​Afvisning af klage over Lolland Kommunes afgørelse om ændring af vilkår på

Lolland Kommune traf den 19. februar 2020 afgørelse om ændring af vilkårene for en tidligere afgørelse fra 14. december 2000 vedrørende ejendommen A1, 4942 Askø. En genbo har klaget over denne afgørelse.

Sagens baggrund og tidligere forløb

Kommunen udstedte den 19. juli 1999 en byggetilladelse til opførelse af en bjælkehytte på ejendommen. Byggeriet blev opført i strid med bygningsreglement for småhuse (BR-S 98), hvilket førte til en lovliggørende dispensation den 14. december 2000. Denne dispensation var betinget af specifikke vilkår for beplantning i skelbræmmerne mod syd og nord, herunder krav om minimumshøjder på henholdsvis 5,0 meter og 2,5 meter over terræn. Vilkårene blev tinglyst som en servitut på ejendommen den 1. juni 2001. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Byggeloven § 22.

Kommunens afgørelse i 2020

Den 19. februar 2020 besluttede Lolland Kommune at genoptage behandlingen af vilkårene fra afgørelsen i 2000. Kommunen overvejede hensynene bag vilkårene og vurderede muligheden for håndhævelse af servitutten. På baggrund heraf blev det besluttet at ændre vilkårene for beplantning. De ændrede vilkår skulle indarbejdes i et forslag til lokalplan nr. 360-116, som ville erstatte og aflyse den eksisterende servitut. På tidspunktet for afgørelsen var ejendommen ikke omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i byggeloven.

Aflysning af servitutten

Lolland Kommune vedtog den 4. marts 2020 endeligt lokalplan nr. 360-116, Sommerhusområdet Askø Strandvig, som omfatter den pågældende ejendom. Lokalplanen blev offentliggjort den 11. marts 2020 og aflyste servitutten af 1. juni 2001.

Klagen

Klageren indsendte en klage den 7. december 2020, som Planklagenævnet modtog den 14. december 2020. Klageren anfører, at kommunen og klageren i 2004 indgik et retsforlig, som ifølge klageren afskærer kommunen fra at ændre forudsætningerne for forliget og dispensationen fra 2000. Klageren mener derfor, at kommunen skal tinglyse servitutten igen.

Planklagenævnet har afvist at behandle klagen over Lolland Kommunes afgørelse om ændring af vilkår for ejendommen A1, 4942 Askø.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan kun behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse truffet efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Det er en forudsætning, at afgørelsen er truffet med hjemmel i planloven.

Aflysning af servitutten

Klageren har klaget over kommunens beslutning om at aflyse den privatretlige servitut. En kommunes administration af privatretlige servitutter er reguleret af Planloven § 43, som giver kommunen mulighed for at håndhæve servitutbestemmelser om forhold, der kan optages i en lokalplan. Kommunens beslutning om ikke at håndhæve en servitut, eller om at aflyse den fra tingbogen, betragtes ikke som en afgørelse efter planloven og kan derfor ikke påklages til Planklagenævnet.

Ændring af vilkår i afgørelsen af 14. december 2000

Kommunens afgørelser fra 14. december 2000 og 19. februar 2020 blev truffet med hjemmel i byggelovgivningen. Ejendommen var på afgørelsestidspunkterne ikke omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. Nævnet vurderer derfor, at der ikke er truffet afgørelse efter planloven i forbindelse med disse afgørelser, og nævnet har dermed ikke kompetence til at behandle klagen.

Retsforlig og privatretlig tvist

Nævnet har desuden ikke kompetence til at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt kommunens afgørelse er i strid med et retsforlig indgået i 2004. Dette vedrører en privatretlig tvist og falder uden for Planklagenævnets kompetenceområde, som er begrænset til retlige forhold efter planloven.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet afviser på baggrund af ovenstående at behandle klagen, da den ikke vedrører en afgørelse truffet efter planloven. Klagen er allerede videresendt til Byggeklageenheden ved Nævnenes Hus, som er den rette klageinstans efter byggelovgivningen. Klagegebyret tilbagebetales.

Lignende afgørelser