Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan vedrørende opførelse af midlertidig pavillon til geriatrisk ambulatorium

Guldborgsund Kommune meddelte den 14. april 2020 dispensation fra lokalplan nr. 176, Nykøbing F. Sygehus, til facadematerialer, tagdækningsform og tagmaterialer for en midlertidig pavillon på ejendommen A1, 4800 Nykøbing F. Kommunen traf samtidig en indirekte afgørelse om, at det ansøgte i øvrigt var i overensstemmelse med lokalplanen. En genbo klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Pavillonen skulle anvendes som Geriatrisk Ambulatorium. Kommunen fastsatte et vilkår om, at pavillonens midlertidige opstilling skulle ophøre senest 5 år efter ibrugtagning, med henvisning til bygningsreglementet (BR18). Planklagenævnet behandlede klagen med fokus på, hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, om kommunen havde hjemmel til at dispensere, og om kommunen havde handlet i strid med reglerne om midlertidig dispensation. Planklagenævnet kunne ikke behandle klagepunktet vedrørende en privatretlig servitut, da kommunens beslutning om ikke at håndhæve denne ikke er en afgørelse efter planloven. Klageren måtte i stedet anlægge et civilretligt søgsmål ved domstolene. Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betød, at kommunens afgørelse stod ved magt.

Lokalplanens Bestemmelser og Anvendelse

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 176, Nykøbing F. Sygehus. Lokalplanens formål er at udlægge området til offentlige funktioner, herunder sygehus og relaterede funktioner, sikre sygehusets udvidelsesmuligheder, bevare et grønt udtryk og sikre arkitektonisk sammenhængende ny bebyggelse. Lokalplanens § 3.2 fastsætter, at området udlægges til offentlige formål, herunder sygehus og sygehusrelaterede funktioner. Planklagenævnet fandt, at anvendelsen af pavillonen som Geriatrisk Ambulatorium var i overensstemmelse med lokalplanens § 3.2, da den skulle anvendes til sygehusformål.

Bebyggelsens Ydre Fremtræden og Dispensation

Lokalplanens § 7.3, § 7.5 og § 7.6 regulerer bebyggelsens ydre fremtræden, herunder krav om murede facader i rød teglsten, symmetrisk sadeltag med helvalmede tage (15°-45° hældning) og tagdækning med røde teglsten. Kommunen havde givet dispensation fra disse bestemmelser til facadematerialer, tagdækningsform og tagmaterialer. Planklagenævnet vurderede, at disse bestemmelser ikke udgjorde en del af lokalplanens principper, da de primært er bebyggelsesregulerende og ikke specifikt henvist til i formålsbestemmelsen. Derfor havde kommunen hjemmel til at give dispensation fra disse bestemmelser i henhold til Planlovens § 19, stk. 1.

Midlertidig Dispensation

Klageren anførte, at den tidsbegrænsede byggetilladelse stred mod planlovens intentioner for midlertidige dispensationer. Planklagenævnet bemærkede, at kommunen ikke havde givet en midlertidig dispensation efter Planlovens § 19, stk. 1, som tillader dispensationer i strid med planens principper i op til 3 år (10 år for studieboliger). Vilkåret om 5 års midlertidig opstilling var fastsat med henvisning til bygningsreglementet (§ 287 i BR18), og da hverken anvendelsen eller dispensationen fra de ydre fremtrædelsesbestemmelser stred mod lokalplanens principper, var reglerne om midlertidig dispensation i Planlovens § 19, stk. 1 ikke relevante i sagen.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Guldborgsund Kommunes afgørelse af 14. april 2020 om opførelse af en midlertidig pavillon og dispensation fra lokalplanens bestemmelser om facadematerialer, tagdækningsform og tagmaterialer. Kommunens afgørelse blev dermed stadfæstet.

Begrundelse for Afgørelsen

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden (§ 7.3, § 7.5 og § 7.6), da disse ikke blev anset for at være en del af lokalplanens principper. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ikke var henvist til i formålsbestemmelsen, og der var ingen andre holdepunkter for, at de havde en særlig betydning som principper.

Anvendelsen af pavillonen som Geriatrisk Ambulatorium blev vurderet til at være i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelse (§ 3.2), som udlægger området til offentlige formål, herunder sygehus og sygehusrelaterede funktioner.

Vedrørende klagepunktet om midlertidig dispensation fastslog Planklagenævnet, at kommunen ikke havde givet en dispensation i strid med principperne i planen, og at vilkåret om midlertidig opstilling var fastsat med henvisning til bygningsreglementet, ikke Planlovens § 19, stk. 1. Reglerne om midlertidig dispensation i planloven var derfor ikke relevante i den konkrete sag.

Afsluttende Bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.