Command Palette

Search for a command to run...

Thisted Kommune traf den 1. oktober 2020 afgørelse om udlejningstilladelse til en campingplads på A1, 7700 Thisted, i henhold til campingreglementet. Tilladelsen omfattede også vintercampering og afløste en tidligere tilladelse fra 2016. En gruppe naboer klagede den 27. oktober 2020 til Planklagenævnet over afgørelsen.

Ejendommen og området

Ejendommen er beliggende i byzone på matr.nr. F1 og F2 i Thisted. Den er omfattet af lokalplan nr. 1-52 fra 1992, der udlægger området til campingplads, og kommuneplanramme 1.R.112 i kommuneplan 2017-2029, som udlægger området til rekreativt område, specifikt campingplads. Området grænser op til parcelhuskvarterer mod nord og øst, et naturområde mod vest og Limfjorden mod syd. En mindre del af den sydøstlige del af ejendommen (matr.nr. F2) er udpeget som økologisk forbindelse, men matr.nr. F1, hvor vintercampering er tilladt, er ikke omfattet af sådanne udpegninger.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Thisted Kommune meddelte tilladelse til udvidelse af arealet til vintercampering, da campingpladsen oplevede øget efterspørgsel i vinterperioden. Det udvidede areal til vintercampering og vinteropbevaring udgør 42 % af det tilladte antal campingenheder. Kommunen vurderede, at områdets fritids-, kultur- og naturmæssige oplevelser (f.eks. Nationalpark Thy) gjorde det attraktivt at afholde kortere ferier på campingpladsen om vinteren. Tilladelsen blev meddelt på vilkår om, at campingpladsen ikke må benyttes til helårsbeboelse for andre end forpagtere, at den skal drives i henhold til campingreglementet, og at campingvogne, telte og autocampere ved det nordlige skel skal placeres mindst 2,5 m fra naboskel i medfør af Bekendtgørelse om camping § 16, stk. 3.

Klagernes anbringender

Klagerne anførte navnlig:

  • Manglende behov for udvidelse: Klagerne mente, at der ikke var et dokumenteret behov for udvidelsen af arealet til vintercampering, da den tidligere kapacitet ikke var fuldt udnyttet. De henviste til campingpladsens egen dokumentation, der viste, at en del af de hidtidige vinterpladser enten ikke var udlejet eller blev brugt til vinteropbevaring. De henviste til vejledningen til campingreglementet, afsnit 6.1, som angiver, at tilladelse til vintercampering kun bør gives ved et særligt behov, f.eks. nærhed til friluftsaktiviteter.
  • Manglende vilkår: Klagerne frygtede, at området til vintercampering i vid udstrækning ville blive anvendt til fastliggere og vinteropbevaring, hvilket de mente var i strid med campingreglementets definition af vintercampering som kortvarige ophold. De efterlyste derfor særlige vilkår fra kommunens side for at præcisere anvendelsen.
  • Afstandskrav til naboskel: Klagerne bemærkede, at afstandskravet på 2,5 m ikke var gældende langs naboskel mod en enkelt navngiven ejendom, og at kommunens begrundelse herfor var irrelevant.

Kommunen fastholdt, at der var øget efterspørgsel, og at udvidelsen sikrede en mere kontinuerlig drift. Kommunen ønskede ikke at stille yderligere vilkår, da campingpladsen ikke ligger i et særligt naturbeskyttet område, og beliggenheden ved et boligområde ikke krævede særlige restriktioner.

Planklagenævnet behandlede klagen over Thisted Kommunes afgørelse om udlejningstilladelse til vintercampering og kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter campingreglementet, jf. Bekendtgørelse om camping § 21, stk. 1 og Sommerhusloven § 10 e, stk. 1. Dog kan afgørelser truffet i medfør af Bekendtgørelse om camping § 16 om brandværnsforanstaltninger ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. Bekendtgørelse om camping § 21, stk. 2. Derfor afviste nævnet klagepunktet vedrørende afstandskravet til naboskel.

Spørgsmål om den faktiske anvendelse af campingpladsen, herunder om arealer til vintercampering anvendes i strid med tilladelsen, er en tilsynsopgave for kommunen, jf. Bekendtgørelse om camping § 19, stk. 1. Planklagenævnet kan ikke tage stilling til klager over kommunens udøvelse af sin tilsynspligt.

Planlægningsmæssige hensyn

Nævnet vurderede, at der ikke var planlægningsmæssige hensyn, herunder natur- og landskabelige værdier, der talte imod en tilladelse til vintercampering, jf. Bekendtgørelse om camping § 10, stk. 2. Selvom en lille del af ejendommen (matr.nr. F2) er udpeget som økologisk forbindelse, fandt nævnet ikke, at dette udløste forbuddet i Bekendtgørelse om camping § 10, stk. 5, da det var et meget lille areal, og vintercampering ikke var planlagt der. Ejendommen er udlagt til rekreativt område, og dens grænser til boligområder, naturområde og Limfjorden taler ikke imod tilladelsen. Arealet til vintercampering og vinteropbevaring udgør 42 % af de tilladte enheder, hvilket er inden for grænsen på 70 % fastsat i Bekendtgørelse om camping § 10, stk. 4.

Særligt behov for vintercampering

Planklagenævnet fandt, at der var et særligt behov for vintercampering i området, primært på grund af campingpladsens beliggenhed nær friluftsaktiviteter som Nationalpark Thy og F3. Nævnet bemærkede, at kravet om et "særligt behov" vedrører beliggenheden i forhold til friluftsaktiviteter og lignende, og ikke om en tidligere tilladelse har været fuldt udnyttet. Dette er i overensstemmelse med vejledningen til campingreglementet, afsnit 6.1, som skal sikre, at campingpladsen ikke overgår til egentlig sommer- eller helårsbeboelse.

Vilkår for tilladelsen

Nævnet fastslog, at campingreglementet ikke indeholder en pligt til at stille vilkår i forbindelse med udstedelse af udlejningstilladelser, da Bekendtgørelse om camping § 3, stk. 1 og Bekendtgørelse om camping § 10, stk. 3 angiver, at tilladelser kan indeholde vilkår. Risikoen for, at området anvendes til fastliggere, er begrænset af Bekendtgørelse om camping § 10, stk. 1, som definerer vintercampering som kortvarige ophold. Dette er desuden en tilsynsopgave for kommunen. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering om ikke at stille yderligere vilkår.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Thisted Kommunes afgørelse af 1. oktober 2020. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Lignende afgørelser