Stadfæstelse af afgørelse om tidsforbrug ved kontrolbesøg

En virksomhed klagede over Fødevarestyrelsens afgørelse vedrørende tidsforbruget på et opfølgende kontrolbesøg den 25. juni 2020. Virksomheden anførte, at Fødevarestyrelsen opgjorde tidsforbruget forskelligt for tilsynsførende ved forskellige kontrolbesøg, og at styrelsen ikke havde varslet, at kontrolbesøget ville blive udført af to tilsynsførende. Klagen blev indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet den 4. november 2020.

Fødevarestyrelsens oprindelige afgørelse og klageforløb

Fødevarestyrelsen udførte kontrolbesøget, som omfattede opfølgning på sanktioner, herunder ophævelse af beslag, indskærpelse om mærkning og sporbarhed, fremsøgning af bonner samt dialog med klager og ventetid. Oprindeligt registrerede de tilsynsførende et tidsforbrug på syv kvarter for hver af de to tilsynsførende. Efter klagers indsigelse den 17. juli 2020, hvor klager udtrykte uforståenhed over for to kontrollører og det samlede tidsforbrug, nedsatte Fødevarestyrelsen tidsforbruget til i alt 12 kvarter, fordelt med fem kvarter for den ene tilsynsførende og syv kvarter for den anden. Dette blev faktureret med 496 kr. pr. påbegyndt kvarter, et gebyr på 1.729 kr. for opfølgning på beslaglæggelse og et grundgebyr på 310 kr. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 35, stk. 2 og Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 35, stk. 5 som hjemmel for afgørelsen.

Klagerens indvendinger

Klageren påpegede, at et lignende kontrolbesøg med to tilsynsførende den 26. oktober 2020 blev faktureret med 15 minutter til hver, hvilket klager fandt rimeligt. Klageren var uforstående over for, hvorfor de 14 kvarter fra besøget den 25. juni 2020 ikke blev delt tilsvarende. Klageren anførte desuden, at der ikke var varslet om to tilsynsførende, og ønskede ikke at betale for den ene tilsynsførende. Klageren fremførte også betragtninger om Fødevarestyrelsens indskærpelse og beslaglæggelse fra et tidligere kontrolbesøg den 2. juni 2020.

Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

Fødevarestyrelsen medgav, at der ikke var oplyst om to tilsynsførende, men vurderede, at det var nødvendigt for at sikre en hurtigere afvikling af kontrollen hos en dialogsøgende virksomhed, især da sporbarhedskontrol er et omfattende emne. Styrelsen fastholdt, at det fakturerede tidsforbrug på 12 kvarter var korrekt og begrundet i den omfattende dialog med klageren og vanskelighederne ved at gennemføre kontrollen. Styrelsen henviste igen til Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 35, stk. 5 som grundlag for at fakturere for flere tilsynsførende.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 27. oktober 2020 om tidsforbrug på kontrolbesøg. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Nævnets begrundelse for stadfæstelse

Nævnet fandt, at det registrerede tidsforbrug på 12 kvarter, fordelt på henholdsvis fem og syv kvarter for de to tilsynsførende, var korrekt opgjort og faktureret. Nævnet lagde vægt på, at der under kontrolbesøget blev fulgt op på en tidligere meddelt beslaglæggelse, og at faktureringen var i overensstemmelse med Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 35, stk. 2, nr. 1, Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 35, stk. 2, nr. 2 og Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 35, stk. 5.

Nævnet vurderede, at et tidsforbrug på 12 påbegyndte kvarter var rimeligt, idet kontrollen omfattede opfølgning på sanktioner vedrørende mærkning og sporbarhedsdokumentation, samt en omfattende dialog med klageren. Derudover opstod der ventetid, mens klageren betjente kunder, og tid blev brugt på fremsøgning af bonner. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af, at kontrolbesøget skulle gennemføres af to tilsynsførende for at sikre en hurtigere afvikling, især i betragtning af klagerens dialogsøgende adfærd og sporbarhedskontrollens omfattende karakter. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.