Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til vognmandsvirksomhed ophæves grundet uaktuelt grundlag

Lejre Kommune meddelte den 16. september 2020 en landzonetilladelse til etablering af en vognmandsvirksomhed og et kørefast parkeringsareal på ejendommen [A1], 4320 Lejre, matr.nr. [M1]. Tilladelsen var personlig og betinget af, at den bortfaldt ved salg af ejendommen eller virksomheden.

Klage over landzonetilladelse

En beboer i området indgav den 12. oktober 2020 en klage til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 30. november 2020.

Projektets bortfald

Den ansøgende part, som havde til hensigt at købe ejendommen, informerede kommunen den 7. november 2020 om, at projektet ikke ville blive realiseret. Dette skyldtes, at ejendommen var blevet solgt til en anden part. Denne udvikling gjorde den oprindelige landzonetilladelse uaktuel, da forudsætningerne for dens udstedelse ikke længere var til stede. Planklagenævnet har kompetence til at behandle sager om kommunale afgørelser vedrørende landzoneforhold i henhold til Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1.

Planklagenævnet har truffet afgørelse om at ophæve Lejre Kommunes landzonetilladelse af 16. september 2020. Afgørelsen om ophævelse skyldes, at den ansøgte vognmandsvirksomhed og det tilhørende parkeringsareal ikke længere kan realiseres, da ejendommen er solgt til anden side.

Begrundelse for ophævelse

Nævnet tillagde det afgørende betydning, at landzonetilladelsen ikke længere var aktuel. Da tilladelsen var udstedt personligt til ansøgeren og virksomheden, og den bortfaldt ved salg af ejendommen eller virksomheden, var grundlaget for tilladelsen bortfaldet.

Afgørelsens endelighed

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.