Ophævelse og hjemvisning af afgørelser om kystbeskyttelse ved [V1] grundet mangelfuld Natura 2000-vurdering

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen over Hjørring Kommunes afgørelser vedrørende kystbeskyttelse, væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsen og screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven. Nævnet begrænsede sin prøvelse til de retlige spørgsmål vedrørende væsentlighedsvurderingen efter habitatbekendtgørelsen og screeningsafgørelsen efter miljøvurderingsloven i forhold til reglerne i habitatbekendtgørelsen for søterritoriet.

Væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsen for søterritoriet

Nævnet fandt, at Hjørring Kommunes væsentlighedsvurdering led af væsentlige retlige mangler. Dette skyldtes, at projektets indvirkning på Natura 2000-område nr. 6 (Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å) ikke var tilstrækkeligt belyst, især med hensyn til påvirkningen af erosion og sandvandring, som er afgørende for klitnaturtypernes bevaringsstatus. Kommunen havde ikke tilstrækkeligt redegjort for, hvorfor afstanden på over 2 km til Natura 2000-området var tilstrækkelig til at udelukke væsentlig påvirkning, især da tidligere kystsikringsanlæg længere sydpå havde vist sig at påvirke kystdynamikken over flere kilometer.

Nævnet lagde vægt på, at det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl skal kunne fastslås, at projektet ikke har skadelige virkninger på Natura 2000-områdets integritet, jf. Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Kommunen havde heller ikke tilstrækkeligt vurderet eventuelle kumulative virkninger med andre eksisterende og fremtidige kystsikringsanlæg i området.

Vedrørende bilag IV-arten markfirben konstaterede nævnet, at kommunens vurdering var mangelfuld. Der var ikke foretaget konkrete undersøgelser af markfirbenets forekomst, yngle- og rasteområder, eller hvordan projektet ville påvirke den økologiske funktionalitet for arten. Kommunens begrundelse for, at det nye anlæg kunne fungere som et egnet levested, blev ikke anset for tilstrækkelig.

Screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven og tilladelse efter kystbeskyttelsesloven

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede også Hjørring Kommunes screeningsafgørelse efter Miljøvurderingsloven § 21, da den hvilede på den mangelfulde væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsen. Som en konsekvens heraf ophævedes ligeledes Hjørring Kommunes tilladelse efter Kystbeskyttelsesloven § 3, da en gyldig tilladelse forudsætter en korrekt vurdering efter både miljøvurderingsloven og habitatbekendtgørelsen.

Nævnet hjemviste sagen til fornyet behandling i førsteinstansen og bemærkede, at kommunen ved den fornyede behandling bør redegøre nærmere for datagrundlaget for sine vurderinger og tage udgangspunkt i forvaltningsplanen for markfirben. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.

Kystdirektoratets afgørelser

• Kystdirektoratet meddelte en ny tidsbegrænset tilladelse til fortsat etablering af tangkulturanlægget.
• Direktoratet vurderede, at projektet ikke krævede en konsekvensvurdering eller en VVM-redegørelse.

Klagepunkter

• Klagerne anførte, at Kystdirektoratets afgørelse var i strid med Natura 2000-retlige krav og at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for anlæggets påvirkning af bundfloraen.
• Der blev ligeledes påpeget problemer med kumulative effekter fra andre anlæg i området og forurening med vraggods fra tangbruget.