Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om lovliggørende dispensation til tehus inden for åbeskyttelseslinje

Sagen omhandler en klage over Esbjerg Kommunes afgørelse af 18. maj 2020, hvor kommunen meddelte afslag på en lovliggørende dispensation til et tehus med tilhørende terrasse og ophalerplads til båd. Disse konstruktioner er placeret inden for åbeskyttelseslinjen på en ejendom i Gørding, og kommunen påbød samtidig fjernelse heraf.

Ejendommen, der er en beboelsesejendom på ca. 2.255 m² i landzone, er i sin helhed omfattet af åbeskyttelseslinjen, da Holsted Å løber langs dens nordlige skel. Området er desuden udpeget som lavbundsareal, naturbeskyttelsesområde, økologisk forbindelse og bevaringsværdigt landskab i Esbjerg Kommunes Kommuneplan 2018-2030. En bræmme langs ejendommens nordlige skel er også omfattet af Natura 2000-område nr. 90 Sneum Å og Holsted Å (Habitområde nr. 79). Engområder nord for åen og øst for vejen [A3] er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.

Baggrund for afgørelsen

Danmarks Naturfredningsforening gjorde Esbjerg Kommune opmærksom på tehuset i forbindelse med en klage over en dispensation til et drivhus på samme ejendom. Kommunen kunne ikke finde tilladelser til tehuset i hverken egne arkiver eller fra det tidligere Ribe Amt. Tehuset er placeret tæt på åkanten under et træ, hvilket har vanskeliggjort fastlæggelsen af opførelsesåret via luftfotos.

Kommunen vurderede, at der ikke forelå en tilstrækkelig tungtvejende grund til at dispensere fra forbuddet mod bebyggelse inden for åbeskyttelseslinjen, jf. Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1. Påbuddet om fjernelse blev meddelt i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 8. juni 2020. Klager anførte, at tehuset var fremhævet som et aktiv i salgsannoncen og stod på ejendommen ved overtagelsen, og at klager ikke var bekendt med, at det var opført uden de nødvendige tilladelser. Klager henviste desuden til, at tehuset havde stået på ejendommen i over 10 år uden klager, og udtrykte uforståenhed over, at det nu skulle være til gene.

Esbjerg Kommune bemærkede i sine kommentarer til klagen, at sager om lovliggørelse som udgangspunkt skal behandles, som om der var ansøgt på forhånd. Kommunen henviste også til Miljø- og Fødevareklagenævnets tidligere afgørelse af 1. november 2019, hvor nævnet afviste opførelse af et drivhus på samme ejendom.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har ophævet Esbjerg Kommunes afgørelse af 18. maj 2020 og hjemvist sagen til fornyet behandling i kommunen. Afgørelsen er truffet efter Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.

Begrundelseskravet i forvaltningsloven

MFKN vurderede, at Esbjerg Kommunes afgørelse ikke opfyldte begrundelseskravet i Forvaltningslovens § 24, stk. 1 og Forvaltningslovens § 24, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at kommunens afslag ikke indeholdt en tilstrækkelig konkret og individuel vurdering af det ansøgtes udformning og placering i forhold til de hensyn, som åbeskyttelseslinjen skal varetage. En mangelfuld begrundelse anses for en væsentlig retlig mangel, der medfører afgørelsens ugyldighed.

Hjemvisning og fornyet behandling

Som følge af den væsentlige retlige mangel ophævede MFKN kommunens afgørelse og hjemviste sagen. Ved den fornyede behandling skal Esbjerg Kommune foretage en begrundet vurdering af det ansøgtes påvirkning af de landskabelige og biologiske interesser, som åbeskyttelseslinjen varetager. MFKN har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om der kan meddeles dispensation til det ansøgte.

Gebyr og endelighed

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales som følge af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.