Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om gennemførelse af plejeforanstaltninger

Sagen omhandler Fredningsnævnet for Midtjylland, vestlig dels, afgørelse af 28. september 2020 om gennemførelse af plejeforanstaltninger på matr.nr. [m1], beliggende i Viborg. Ejendommen, der er på ca. 8,8 ha, består af åbne græsarealer og træbeplantede områder, herunder et beskyttet overdrev og et hedeareal. En del af ejendommen er omfattet af Natura 2000-område nr. 35 Hald Ege, Stanghede og Dollerup Bakker.

Ejendommen er desuden omfattet af en fredning fra 2002 af Hald Sø-området, hvis formål er at bevare og forbedre områdets naturhistoriske, naturvidenskabelige og landskabelige værdier, særligt de geologiske former, samt kulturhistoriske og rekreative værdier. Fredningen indeholder bestemmelser om rydning af træer og udarbejdelse af en plejeplan.

Fredningsnævnets afgørelse

Fredningsnævnet traf afgørelse om rydning af træer og vedplanter i fire delområder (A, B, C, D) på ejendommen. Dette skulle ske etapevis over mindst tre år, og lodsejerne skulle høres om, hvilke træer der kunne lades tilbage. Viborg Kommune, som plejemyndighed, havde oplyst, at plejen skulle udføres i henhold til en plejeplan for fredningen og en delplan for den konkrete del af ejendommen, med det formål at skabe åbne arealer og synliggøre landskabets former.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 15. november 2020. Klageren anførte primært, at plejearbejdet ikke var begrundet i fredningens formål, ville ødelægge eksisterende natur, fjerne afskærmning og læhegn, og fælde træer, der endnu ikke var salgsklare. Klageren mente desuden at være blevet vildledt af myndighederne, da klageren ikke var informeret om muligheden for at få arealer undtaget fra fredningen og ikke havde haft indflydelse på plejeplanen. Klageren fremhævede, at området var en tidligere grusgrav og havde været urørt skov i 50 år, og at træfældning ville skade geologien.

Fredningsnævnets begrundelse

Fredningsnævnet lagde vægt på, at fredningens § 9 foreskriver naturpleje til opfyldelse af fredningens formål, og at de beskrevne foranstaltninger opfyldte dette. Nævnet fandt, at foranstaltningerne ikke gik videre end nødvendigt, og at en udsættelse ville stride mod hensynet til at sikre og synliggøre landskabelige værdier. Fredningsnævnet lagde desuden til grund, at plejeforanstaltningerne ikke ville forringe naturtyper eller levesteder for arter eller forstyrre arter, som området er udpeget for, baseret på Viborg Kommunes vurdering.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) behandlede sagen i henhold til Bekendtgørelse om pleje af fredede arealer og tilsyn § 1, stk. 5 og Naturbeskyttelseslovens § 43.

Nævnets bemærkninger

MFKN lagde til grund, at plejen ikke ville medføre udgift, væsentlige gener eller tab for ejeren, da Viborg Kommune skulle udføre arbejdet, et eventuelt udbytte ville tilfalde ejeren, og arbejdet skulle udføres etapevis. Nævnet fandt, at plejeforanstaltningerne ikke var i strid med fredningsbestemmelserne og potentielt kunne gennemføres for at synliggøre landskabets former og oprette hede/overdrev i overensstemmelse med fredningens formål. En udsættelse ville hindre opfyldelsen af fredningens formål og risikere at skabe præcedens.

Vurdering efter Habitatdirektivet

MFKN fremhævede, at plejeforanstaltningerne kun må gennemføres, hvis de ikke indebærer forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som Natura 2000-området er udpeget for, i overensstemmelse med Habitatdirektivets art. 6. Ligeledes må de ikke beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter nævnt i direktivets bilag IV, litra a, eller ødelægge plantearter nævnt i bilag IV, litra b, i alle livsstadier, jf. Habitatdirektivets art. 12 og 13.

Afgørelse og hjemvisning

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Fredningsnævnet for Midtjylland, vestlig dels, afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet lagde vægt på, at Fredningsnævnet selv skulle foretage en selvstændig vurdering af, om det ansøgte var i overensstemmelse med Habitatdirektivets art. 6, 12 og 13, herunder navnlig indvirkningen på eventuelle bilag IV-arter (særligt flagermus) og arter på udpegningsgrundlaget for det nærliggende Natura 2000-område. Den blotte henvisning til Viborg Kommunes væsentlighedsvurdering var ikke tilstrækkelig. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.