Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 78

Til nr. 1

Afgørelser, som ifølge landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1586 af 14. december 2015, indtil 1. februar 2017 har kunnet påklages til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, skal fremover efter bestemmelsen, som er en ny bestemmelse i sektorloven, kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre andet er fastsat i lovgivningen i øvrigt. Dette er en konsekvens af lovforslaget om oprettelse af et nyt Miljø- og Fødevareklagenævn ved fusion af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og Miljøklagenævnet. Der foreslås endvidere indsat en bestemmelse, hvorefter klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt via 1. instansen ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. kapitel 7 i forslaget. Dette sker for at undgå tvivl om den fortsatte adgang til remonstration.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 22 b, stk. 2, 2. pkt. skal den myndighed, der har truffet afgørelse i 1. instans, hvis den påklage afgørelse fastholdes, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen.

Af Miljø- og Fødevareministeriets koncernfælles klagesagsvejledning (september 2016) fremgår imidlertid, at fristen for oversendelse af klagesager til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedrørende afgørelser om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen eller nedsættelse af støtte efter artikel 91, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 eller udelukkelse fra at ansøge om støtte efter artikel 75 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 (krydsoverensstemmelse) i betalinger, der ydes efter grundbetalingsordningen og andre direkte betalinger, jf. bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013, betalinger, der ydes til foranstaltninger for bæredygtig anvendelse af landbrugsarealer og skovbrugsarealer, jf. artikel 21, stk. 1, litra a, artikel 28-29 og 34 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013, og betalinger, der ydes til foranstaltninger for bæredygtig anvendelse af landbrugsarealer og skovbrugsarealer, jf. artikel 36, litra a, nr. iv og litra b, nr. i og v, i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 er 2 måneder. Den længere oversendelsesfrist skal ses i lyset af, at der på området årligt træffes en større mængde afgørelser inden for en forholdsvis kort periode, hvorfor eventuelle klager ligeledes indkommer inden for en forholdsvis kort periode, jf. den 4 ugers klagefrist fastsat i § 14, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser.

Det er hensigten, at den hidtidige praksis med den længere oversendelsesfrist på 2 måneder skal videreføres, som en fravigelse fra det i bestemmelsen fastsatte udgangspunkt om en oversendelsesfrist på 3-uger. NaturErhvervstyrelsen vil i 2017 og 2018 på grund af flytning af opgaver og opbygning af nye funktioner i Sønderjylland have fokus på stabil drift af kerneforretningen, idet man prioriterer udbetalingsmålene. Det indebærer, at NaturErhvervstyrelsen i denne periode generelt vil have længere oversendelsestider for klagesager og ikke vil kunne indfri målet om en oversendelsesfrist på 3 uger i 2017 og 2018. Der vil i samme periode også være længere oversendelsestider for klagesager, der efter hidtidig praksis har en oversendelsesfrist på 2 måneder, og som videreføres med forslaget.

På fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet indeholder lovgivningen relativt enslydende bemyndigelser til at miljø- og fødevareministeren, i det omfang denne henlægger sine beføjelser efter loven til ”en myndighed under ministeriet”, kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvidere efter disse standardbestemmelser i sektorlovene fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til selve klagen. Bemyndigelserne i disse sektorlove skal efter forslaget foreløbigt opretholdes, da de også i et vist omfang regulerer andre relationer end klageadgangen til klagecentret. Men i sektorlovene foreslås det i dette lovforslag som hovedregel fastlagt, at klageinstansen fra 1. februar 2017 er Miljø- og Fødevareklagenævnet, der som uafhængigt klagenævn med loven overtager alle de opgaver på klageområdet, som hidtil er delegeret til og varetaget af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2015 om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjelser. Denne delegationsbekendtgørelse skal i konsekvens af lovens vedtagelse og klagecentrets nedlæggelse ophæves. Loven får også konsekvenser for opgavebeskrivelserne (delegationsbekendtgørelserne) for Miljø- og Fødevareministeriets underordnede styrelser.