Ophævelse af Naturstyrelsens miljøvurdering af samarbejdsaftale om grundvandsbeskyttende fredskov

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Naturstyrelsens miljøvurdering af en samarbejdsaftale om etablering af grundvandsbeskyttende fredskov. Aftalen omfatter to geografisk afgrænsede områder på i alt 540 hektar, primært landbrugsjord, der ikke indgår i Natura 2000-områder. Formålet med aftalen er at beskytte grundvandet inden for indvindingsoplandet til Skovmølleværket ved at etablere fredskov. Aftaleparterne er Svendborg Vand A/S, Svendborg Kommune og Naturstyrelsen. Projektet indebærer, at Naturstyrelsen erhverver arealer og indretter dem som fredskovspligtige områder, hvilket forudsætter frivilligt salg af jord fra lodsejere og medfinansiering fra parterne. Samarbejdsaftalen har en tidshorisont på 20 år. Miljørapporten, der ledsagede aftalen, fastlagde de formelle rammer for parternes samarbejde, herunder geografisk afgrænsning, finansiering og parternes roller. Naturstyrelsen havde vurderet, at aftalen var omfattet af miljøvurderingsloven og derfor krævede en miljøvurdering.

Klagerne, en række omboende, anførte flere punkter. De mente, at den demokratiske proces og borgerinddragelsen havde været utilstrækkelig, blandt andet på grund af dårligt kortmateriale, en høringsperiode der lå hen over sommerferien, og manglende direkte information til berørte lodsejere. De efterspurgte et nyt borgermøde og en forlænget høringsperiode. Derudover udtrykte klagerne bekymring for skyggepåvirkninger af naboejendomme og begrænsninger i naboernes muligheder på grund af skovbyggelinjen, og anmodede om en generel dispensation. Endvidere blev det anført, at hurtigere metoder til grundvandsbeskyttelse, som dyrkningsaftaler, burde have været undersøgt som alternativer. Afslutningsvis ønskede klagerne en præcisering af, at vandløbsloven ville blive overholdt ved skovrejsningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede sagen efter Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1, som giver nævnet mulighed for at begrænse sin prøvelse til de klagede forhold, men også pligt til at inddrage andre forhold som EU-ret og forvaltningsretlige grundsætninger. Nævnet valgte at fokusere på, hvorvidt samarbejdsaftalen er en plan i miljøvurderingslovens forstand, da nævnets prøvelse af retlige spørgsmål omfatter lovligheden og gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger.

Vurdering af samarbejdsaftalens karakter

Nævnet fandt, at samarbejdsaftalen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering efter Miljøvurderingsloven § 2, stk. 1, litra a og Miljøvurderingsloven § 8. Dette skyldes, at aftalen ikke fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser eller medfører krav om en vurdering af virkningen på Natura 2000-områder. Nævnet lagde vægt på, at aftalen er en samarbejdsaftale mellem Svendborg Vand A/S, Svendborg Kommune og Naturstyrelsen om frivilligt opkøb af ejendomme til skovrejsning.

Manglende bindende karakter

Samarbejdsaftalen fastsætter ikke bindende regler for anvendelsen af projektområderne eller for, hvilke tilladelser en myndighed kan meddele til konkrete projekter. Regler for arealanvendelse er i stedet fastlagt i kommuneplanen. Aftalen er således ikke retligt bindende ved myndighedsudøvelsen og begrænser ikke myndighedernes skøn, hvilket er en forudsætning for, at en plan anses for at fastlægge rammerne for fremtidige anlægstilladelser i henhold til SMV-direktivets artikel 2, litra a og artikel 3, stk. 2, litra a, samt EU-Domstolens praksis, herunder sag C-9/22, An Bord Pleanála m.fl. (Site de St Teresa’s Gardens).

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Naturstyrelsens miljøvurdering af 22. september 2022 af samarbejdsaftale om etablering af grundvandsbeskyttende fredskov. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.