Planklagenævnets afgørelse om dispensation til tagudhæng i Hjørring

Hjørring Kommune meddelte den 3. september 2020 dispensation fra lokalplan nr. 151.4, Boligområde og offentlige formål nord for Lundergård Plantage, til et tagudhæng på ejendommen A2, 9800 Hjørring. Afgørelsen blev efterfølgende påklaget af en beboer i området.

Ejendommen og lokalplanerne

Ejendommen A2 er omfattet af lokalplan nr. 151.4 og tillægslokalplan nr. 105.1140-L04. Lokalplan nr. 151.4 fastsætter i § 7.3, at tage kan udformes med tagudhæng på op til 15 cm. Tillægslokalplanen udvider denne bestemmelse til også at gælde for delområde III, hvor ejendommen er placeret.

Sagens forløb

Kommunen gav den 10. januar 2020 byggetilladelse til et enfamiliehus. Den 23. april 2020 blev kommunen opmærksom på, at tagudhænget var i strid med lokalplanens § 7.3. Bygherren ansøgte den 28. april 2020 om dispensation, idet spærene allerede var rejst, og en ændring ikke længere var mulig.

Kommunens afgørelse

Hjørring Kommune gav en lovliggørende dispensation til tagudhænget, der overstiger 15 cm. Kommunen begrundede afgørelsen med, at det større udhæng ikke ville påvirke det arkitektoniske helhedsindtryk i delområdet ved Grønnevang og ikke ville danne præcedens for fremtidigt byggeri på ubebyggede grunde.

Klagen og Planklagenævnets kompetence

Klageren anførte, at dispensationen var en klar fravigelse af lokalplanens formål og visioner, og at den ville skade områdets samlede udtryk og klagerens ejendomsværdi. Klageren mente også, at kommunen ikke havde taget højde for alle faktorer, herunder den fremsendte indsigelse, og at dispensationen var givet på et ukorrekt grundlag, da kommunen forsøgte at rette op på en fejlbehandling af sagen.

Planklagenævnet kunne kun behandle retlige spørgsmål i sagen, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Spørgsmål om dispensationens rimelighed og hensigtsmæssighed faldt uden for nævnets kompetence.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Hjørring Kommunes afgørelse om dispensation. Dette betyder, at kommunens afgørelse er gældende.

Krav om dispensation

Planklagenævnet fastslog, at det ansøgte tagudhæng ikke var i overensstemmelse med lokalplanen og derfor krævede dispensation efter Planloven § 19.

Mulighed for at give dispensation

Nævnet vurderede, at lokalplanens § 7.3 om tagudhæng ikke udgjorde en del af planens principper. Dette skyldes, at bestemmelsen er bebyggelsesregulerende og ikke specifikt er henvist til i formålsbestemmelsen eller på anden vis fremstår som en del af planens overordnede principper. Kommunen havde derfor hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens § 7.3, jf. Planloven § 19, stk. 1.

Naboorientering og håndtering af indsigelser

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde overholdt reglerne om naboorientering i henhold til Planloven § 20, stk. 1. Der var foretaget to omgange af naboorientering, og klagerens indsigelse var indgivet inden fristen. Nævnet bemærkede, at kommunen ikke er forpligtet til at imødekomme indkomne indsigelser, men blot at inddrage dem i vurderingen.

Saglige hensyn

Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunen havde behandlet sagen usagligt eller alene for at rette op på en fejlbehandling. Kommunen havde foretaget en konkret vurdering af tagudhænget og vurderet, at det ikke ville påvirke det arkitektoniske helhedsindtryk eller danne præcedens. En kommunes skønsmæssige vurdering skal være baseret på saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn, og nævnet fandt, at dette var tilfældet.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold eller ændrede afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.