Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om påbud om støjmåling fra vindmølle

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Mariagerfjord Kommunes påbud af 9. oktober 2020 om at udføre støjmåling og -beregning for en vindmølle på [A1], 9500 Hobro. Påbuddet blev meddelt med hjemmel i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller § 10, stk. 2, nr. 2 og krævede målinger udført som ”Miljømåling – ekstern støj” i henhold til Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.

Klageren, repræsenteret ved en omboende, påklagede afgørelsen den 3. november 2020. Klageren anførte, at påbuddet var urimeligt, da vindmøllen drives og vedligeholdes i overensstemmelse med reglerne, og en udført støjmåling af 30. oktober 2020 viste uændret støjemission siden møllens opstilling i år 2000. Klageren bemærkede desuden, at der ikke var modtaget andre klager over støj før 16. april 2020, og at kommunens afgørelse var truffet på et utilstrækkeligt grundlag.

Mariagerfjord Kommune modtog en naboklage over støj den 16. april 2020. Efter servicebesøg på vindmøllen modtog kommunen yderligere klager. Kommunen foretog fire tilsyn mellem 1. juli og 24. september 2020, hvor medarbejdere subjektivt beskrev den observerede støj som en højfrekvent tone eller maskinlyd. Ved alle tilsyn kunne støj høres umiddelbart under møllen, og ved de fleste også ved nærliggende adresser. Vindmøllen havde fået skiftet en vandpumpe i maj 2020 og et leje i generatoren i september 2020. Kommunen oplyste, at den ikke umiddelbart kunne vurdere, om støjen overskred grænseværdierne.

Under sagens behandling indsendte klageren en orienterende støjmålingsrapport fra 30. oktober 2020, der viste et støjniveau på 37,5 dB(A) ved de klagende adresser. Mariagerfjord Kommune indsendte vindmøllens oprindelige opstillingsgrundlag, herunder en støjrapport fra 22. juli 1999, som beregnede den samlede støj fra de fem vindmøller i området til mellem 38,3 dB(A) og 44,7 dB(A) ved syv referencepunkter, herunder 39,6 dB(A) og 38,4 dB(A) ved de klagende adresser.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet, hvorvidt betingelserne for at meddele påbud om støjmåling var opfyldt, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Støjkrav og påbudsbetingelser

Støjkravene for den omhandlede vindmølle, opstillet i år 2000, er fastsat i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller § 2, stk. 1 (bekendtgørelse nr. 304 af 14. maj 1991). Ifølge denne må støjbelastningen ved udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til nabobeboelser i det åbne land ikke overstige 45 dB(A). Støjbelastningen bestemmes efter retningslinjerne i bekendtgørelsens bilag, jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller § 3.

Kommunen kan pålægge ejeren af en vindmølle at udføre støjmålinger og -beregninger i forbindelse med naboklager, når kommunalbestyrelsen anser dette for nødvendigt, jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller § 12. Denne bestemmelse svarer til den generelle bestemmelse i Miljøbeskyttelsesloven § 72, stk. 1, nr. 1. Forudsætningen for et sådant påbud er, at kommunen har sandsynliggjort, at vindmøllen giver anledning til væsentlige støjgener.

Nævnets vurdering

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Mariagerfjord Kommune ikke havde sandsynliggjort, at vindmøllen gav anledning til væsentlige støjgener, og dermed ikke nødvendigheden af en ny støjmåling. Nævnet lagde vægt på følgende:

• En støjrapport fra 22. juli 1999, indsendt i forbindelse med vindmøllens opstilling, dokumenterede, at støjbelastningen ved nærmeste omboende lå under den fastsatte støjgrænse.
• Der var ingen indikationer på, at støjniveauet fra vindmøller øges over tid. Den orienterende støjmåling af 30. oktober 2020 viste, at støjniveauet fra den omhandlede vindmølle ikke var øget siden opstillingen i år 2000.
• Påbuddet var udelukkende baseret på en række fysiske tilsyn, hvor Mariagerfjord Kommune havde foretaget subjektive vurderinger af støjgener. Der forelå ingen egentlige støjmålinger, der viste, at omgivelserne blev påført uacceptabel støj.

Nævnet bemærkede, at tilsynsmyndigheden kan foretage orienterende støjmålinger for at vurdere nødvendigheden af at pålægge ejeren at udføre målinger. Hvis det på baggrund heraf sandsynliggøres, at støjgrænserne overskrides, kan et påbud meddeles med hjemmel i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller § 12.

Nævnet understregede desuden, at vindmøllens ejer er forpligtet til at vedligeholde vindmøllen, så grænseværdierne overholdes, og unødig støj undgås, jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller § 3. Manglende vedligeholdelse kan dog ikke i sig selv begrunde et påbud om at foretage støjmålinger og -beregninger.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Mariagerfjord Kommunes afgørelse af 9. oktober 2020 om påbud om måling af støj fra vindmølle på [A1], 9500 Hobro. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.