Dispensation til rekreative anlæg i Storkeengen – Naturbeskyttelseslovens § 3

Randers Kommune har i sine bemærkninger fremhævet projektets rekreative og naturformidlingsmæssige aspekter, især den handicapvenlige adgang. Kommunen har vurderet, at påvirkningen af den beskyttede natur er beskeden, og at de mest værdifulde naturområder ikke påvirkes væsentligt. Kommunen har desuden henvist til, at der er taget hensyn til anlægsfasen i udbudsmaterialet, og at der vil blive ført tilsyn. Vedrørende lighedsgrundsætningen har kommunen anført, at der er tale om rekreative tiltag til gavn for den almene offentlighed, hvilket adskiller sig fra private økonomiske interesser.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Randers Kommunes dispensation for dele af projektet, men ophævet dispensationen for andre dele og stillet yderligere vilkår.

Stadfæstelse med vilkår for Rampen, Vorupenge-stien og adgangen til A2

Nævnet finder, at der kan meddeles dispensation til Rampen med anløbsbro, Vorupenge-stien med fiskebro og adgangen fra A2. Nævnet lægger vægt på, at disse anlæg kun medfører en begrænset påvirkning af Gudenåen og den beskyttede natur. Specifikt for Rampen fremhæves manglen på en handicapvenlig anløbsbro på sydsiden af Gudenåen og dens egnethed til at give adgang til et stort stisystem. For Vorupenge-stien og adgangen til A2 lægges vægt på områdernes ringe naturværdi og den begrænsede risiko for introduktion af fremmede frø.

Nævnet har stillet følgende vilkår for dispensationen, i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2:

• Ingen gravning eller udskiftning af blødbundsmaterialer i beskyttede arealer under etablering.
• Ingen deponering af jord, heller ikke midlertidigt, i beskyttede arealer.
• Færdsel med maskiner på beskyttede arealer skal undgås i videst muligt omfang og må ikke ske i en afstand på mere end 0,5 m fra anlæggene. Køreplader skal benyttes, hvis færdsel ikke kan undgås, og skal være rengjorte.
• Maskinarbejde skal udføres miljømæssigt forsvarligt, uden udslip/nedsivning af emulsioner eller lignende.
• Kun godkendte miljøvenlige og biologisk nedbrydelige hydraulikolier og smøreolier mv. må anvendes på maskiner.
• Alle beskyttede arealer, hvorpå der ikke er opført anlæg, skal efter anlægsfasen fremstå som før anlægsstart.
• Anlæggene skal fjernes senest ét år efter, at de ikke længere anvendes, og naturarealerne skal reetableres.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 3 år efter afgørelsen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 66, stk. 2.

Nævnet er desuden enig med Randers Kommune i, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000-områder væsentligt, da det er beliggende ca. 5 km fra det nærmeste område. Projektet forventes heller ikke at beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter som odder eller grøn kølleguldsmed, da området er bynært og allerede forstyrret, og anlæggene primært er på land.

Ophævelse af dispensation for Buen og Cirklen

Et flertal i nævnet ophæver Randers Kommunes dispensation til Buen og Cirklen. Flertallet lægger vægt på, at anlæggene har begrænset trafikal betydning, da eksisterende og nye stier allerede dækker de rekreative behov. Anlæggene anses for mere visuelt/arkitektonisk begrundede og bidrager ikke til oplevelsen af området som et naturområde. Deres størrelse og hævede forløb medfører en væsentlig visuel påvirkning og opdeler engen. Desuden vurderes kreaturpassagen under Buen som uhensigtsmæssig, da den øger risikoen for optræden af det botanisk værdifulde rigkær. Der vil også være en vis forstyrrelse af fugle og påvirkning af naturen på grund af skygge og manglende afgræsning.

Et mindretal fandt, at dispensation kunne gives til Buen og Cirklen, med henvisning til områdets bynære beliggenhed, begrænset skyggepåvirkning og rekreative betydning for at give tæt adgang til naturen og en særlig oplevelse af at gå hen over den. Mindretallet vurderede også, at risikoen for fremmede frø var begrænset.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.

Tidligere afgørelser og hjemvisninger

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede i 2015 kommunens påbud om fjernelse af broerne, idet de var opført i strid med dispensationen. Nævnet bemærkede dog, at spørgsmålet om den tidligere medarbejders tilkendegivelser kunne inddrages i en vurdering af en eventuel lovliggørende dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3. Efterfølgende afslog Stevns Kommune en ansøgning om lovliggørende dispensation, men denne afgørelse blev hjemvist af Natur- og Miljøklagenævnet i 2016, da kommunen skulle vurdere, om dialogen med medarbejderen udgjorde en særlig omstændighed, der kunne begrunde en dispensation.

Kommunens seneste afslag

Stevns Kommune traf den 18. april 2016 igen afslag på ansøgning om lovliggørende dispensation til begge broer. Kommunen vurderede, at broernes placering og udformning skyggede kantzonen og dele af søen, hvilket påvirkede den biologiske mangfoldighed. Kommunen fastholdt dog, at klager kunne have været i god tro ved etablering af Bro 1 på grund af dialogen med den tidligere medarbejder, men fastholdt afslaget for Bro 2, da denne var etableret uden kommunal inddragelse.