Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn med minkfarm grundet geografisk nærhed til COVID-19 smitte

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag vedrørende Fødevarestyrelsens afgørelse af 21. oktober 2020. Afgørelsen omhandlede et afslag på at tillægge en klage af 14. oktober 2020 opsættende virkning. Denne sag er behandlet i henhold til Lov om hold af dyr § 66, stk. 5 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Fødevarestyrelsen havde den 9. oktober 2020 truffet afgørelse om at sætte klagers minkbesætning under offentligt tilsyn, hvilket indebar aflivning og bortskaffelse af dyrene. Begrundelsen var, at besætningen lå inden for en radius af 7,8 km fra en minkbesætning, der var konstateret smittet med COVID-19.

Klager påklagede afgørelsen den 14. oktober 2020 og anmodede samtidig om opsættende virkning. Klager anførte, at Fødevarestyrelsens strategi medførte nedslagning af hele besætninger, ødelæggelse af minkavlernes livsværk, tilsidesættelse af dyrevelfærd, ødelæggelse af et helt erhverv samt omfattende værditab og uoprettelig skade.

Fødevarestyrelsens afslag på opsættende virkning

Fødevarestyrelsen afslog den 21. oktober 2020 klagers anmodning om opsættende virkning. Afslaget blev begrundet med, at der ikke forelå tilstrækkeligt vægtige grunde til at tillægge klagen opsættende virkning ud fra hensynet til folkesundheden. Styrelsen lagde desuden vægt på, at der ville blive udbetalt erstatning for de nedslagne dyr og fuld erstatning for driftstab.

Styrelsen fremhævede, at COVID-19 er en zoonose, der kan overføres mellem dyr og mennesker, og at virusset udgør en væsentlig fare for folkesundheden. Det blev anført, at hurtig og effektiv intervention var afgørende for at opnå kontrol med smittespredningen og sikre fremtidig human immunitet. Fødevarestyrelsen citerede en epidemiologisk udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet, der påviste ændringer i virusgenomet hos mink, som potentielt kunne resultere i reduceret genkendelse af virus og ineffektive vacciner, samt at mink-relaterede virusvarianter dannede humane smittekæder.

Styrelsen oplyste, at aflivning af minkbesætninger i geografisk nærhed af smittede besætninger blev foretaget på baggrund af et forsigtighedsprincip, da der manglede tilstrækkelig viden og erfaring om bekæmpelsen af COVID-19 og smittespredning mellem mennesker og mink. Tidligere tiltag havde ikke haft den ønskede effekt på inddæmning af smittespredningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 21. oktober 2020 om afslag på at tillægge klagen af 14. oktober 2020 opsættende virkning. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Nævnet bemærkede, at udgangspunktet i dansk ret er, at en afgørelse fra en offentlig myndighed skal følges, selvom den er påklaget. Dette udgangspunkt kan fraviges, hvis hensynet til virksomheden vejer tungere end andre hensyn. Ved afgørelser om opsættende virkning skal det offentliges interesse i hurtig gennemførelse afvejes over for den skade, klager kan lide.

Nævnets vurdering af opsættende virkning

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ud fra et forsigtighedsprincip og hensynet til folkesundheden, at der forelå tilstrækkeligt vægtige grunde til ikke at tillægge klagen opsættende virkning. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Mangel på tilstrækkeligt videns- og erfaringsgrundlag for bekæmpelse af COVID-19 i forhold til smittespredning mellem mink og mennesker samt indbyrdes mellem minkbesætninger.
• Ineffektivitet af andre tiltag med henblik på inddæmning af smittespredning.
• Vurderingen i den epidemiologiske udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet om COVID-19 i minkfarme.

Nævnet vurderede, at klager skulle følge afgørelsen for at undgå eventuel smittespredning til mennesker med potentiel risiko for manglende udvikling af flokimmunitet efter overstået infektion og/eller vaccination. Hensynet til folkesundheden vejede tungere end hensynet til det værditab og den skade, klager kunne blive påført som følge af aflivningen, især da klager ville modtage erstatning for de aflivede dyr og fuld driftstabserstatning.