Planklagenævnets afgørelse om påbud vedrørende flisning i Hundested Havn

Halsnæs Kommune traf den 17. september 2020 afgørelse om, at flisning og anden forarbejdning på ejendommen A1, 3390 Hundested, var i strid med lokalplan nr. 64, Hundested Havn – Søtransportcenter. Kommunen udstedte et påbud om ophør af disse aktiviteter. Adressaten klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen A1 er omfattet af lokalplan nr. 64, Hundested Havn – Søtransportcenter, specifikt delområde A. Lokalplanen, vedtaget den 26. februar 2001, fastlægger i lokalplanens § 4.1.1 området til havneformål. Lokalplanens § 4.1.2 præciserer, at området må anvendes til pakhuse og oplagring af containere og andet gods, samt opstilling af én kran til skibstrafik.

Kommunens afgørelse

Kommunen begrundede påbuddet med, at produktion og forarbejdning (flisning) på ejendommen ikke var i overensstemmelse med lokalplanens § 4.1.2, idet bestemmelsen angiver anvendelsen i delområde A til pakhuse og oplagring af containere og andet gods.

Klagepunkter behandlet af Planklagenævnet

Planklagenævnet behandlede følgende spørgsmål i klagesagen:

• Om forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. planlovens § 18, eller krævede dispensation fra lokalplanens § 4.1.2.
• Om kommunen havde hjemmel til at give påbud, jf. planlovens § 51.
• Om reglerne om partshøring var overholdt, jf. forvaltningslovens § 19.
• Om kommunen havde begrundet afgørelsen tilstrækkeligt, jf. forvaltningslovens § 22 og forvaltningslovens § 24.

Klagepunkter uden for Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kunne ikke behandle klagepunkter vedrørende:

• Tidsfristen i påbuddet, da dette vedrører kommunens udøvelse af tilsynspligten, som nævnet ikke kan tage stilling til.
• Lokalplanens eventuelle ugyldighed som følge af uoverensstemmelse med en efterfølgende vedtaget kommuneplan, da dette ikke var omfattet af den påklagede afgørelse, og vedtagelsen af lokalplanen (fra 2000) ikke kunne påklages på nuværende tidspunkt.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Halsnæs Kommunes afgørelse af 17. september 2020 om påbud om ophør af flisning og anden forarbejdning på ejendommen A1, Hundested, gælder.

Vurdering af umiddelbar tilladelse eller dispensationskrav

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 4.1.2 udgjorde en nærmere afgrænsning af den tilladte anvendelse til havneformål i delområde A, specifikt til "pakhuse og oplagring af containere og andet gods". Da klageren anvendte området til flisning af træstammer, som modtages fra skib, fandt nævnet, at denne aktivitet ikke kunne anses for anvendelse til pakhuse eller oplagring. Forholdet var derfor ikke i overensstemmelse med lokalplanen og krævede dispensation, jf. planlovens § 19.

Vurdering af lovliggørelsespåbuddet

Begrundelseskravet

Klageren anførte, at kommunen havde tilsidesat begrundelseskravet i forvaltningslovens § 22 og forvaltningslovens § 24. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde opfyldt begrundelseskravet i den konkrete sag. Kommunen havde konstateret, at der foregik flisning, og havde fortolket lokalplanens § 4.1.2 til at konkludere, at produktion og forarbejdning ikke var i overensstemmelse med planen. Nævnet bemærkede, at kommunen også burde have henvist til planlovens § 18 og planlovens § 51, stk. 1 samt planlovens § 51, stk. 3, men at dette ikke var en væsentlig retlig mangel, der medførte ugyldighed.

Partshøring og varsling

Klageren gjorde gældende, at kommunen ikke behørigt havde partshørt om samtlige klager, der lå til grund for påbuddet, jf. forvaltningslovens § 19. Selvom kommunen ikke havde partshørt over indholdet af størstedelen af klagerne, fandt Planklagenævnet, at afgørelsen ikke led af en væsentlig retlig mangel. Nævnet lagde vægt på, at kommunen inden påbuddet havde fremsendt et varsel om påbud og partshørt klageren om hovedindholdet af klagerne og det retlige og faktiske grundlag. Klageren havde desuden haft mulighed for at kommentere det faktiske grundlag og var efterfølgende blevet bekendt med klagernes indhold via aktindsigt.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.