Manglende lønudbetaling til personvognsmekanikerelev

Sagen omhandler en tvist om manglende løn til en elev, A, der var i erhvervsuddannelse som personvognsmekaniker hos virksomheden B. A, repræsenteret af Dansk Metal, indbragte sagen for Tvistighedsnævnet med et krav på 26.651,00 kr. for manglende løn, SH-betaling, fritvalg, feriepenge og pension samt procesrente. Indklagede, B, har ikke indleveret svarskrift eller udtalt sig i sagen, som derfor er behandlet på skriftligt grundlag. Virksomheden B er en personligt drevet virksomhed, der er ophørt den 15. oktober 2020, men B hæfter fortsat personligt for krav mod virksomheden.

Tvistighedsnævnet fandt, at der var indgået en uddannelsesaftale mellem A og B med ikrafttræden den 2. januar 2020, og at aftalen blev ophævet den 1. februar 2020. På baggrund af den udfyldte uddannelsesaftale og de fremlagte bilag, herunder B's egen ophævelse af aftalen, blev det anset for bevist, at aftalen havde det indhold, der fremgik af blanketten for uddannelsesaftaler. A havde derfor krav på løn for én måned.

Løn i henhold til overenskomst

Nævnet fastslog, at A i medfør af Erhvervsuddannelsesloven § 55 havde krav på at blive aflønnet i overensstemmelse med Industriens overenskomst mellem DI og CO-industri, som er den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet. Kravet på 25.418,11 kr. blev anset for korrekt opgjort i overensstemmelse med den aftalte timeløn på 119,65 kr.

Fradrag for reservedele og manglende dokumentation for betaling

Dansk Metals mail af 24. februar 2020 til B blev fortolket som en anerkendelse af, at der skulle fratrækkes 300 kr. for køb af en vinduesviskermotor. Dette beløb var ikke fratrukket i det oprindelige krav og skulle derfor fratrækkes, hvilket reducerede kravet til 25.118,11 kr.

A's oplysning om, at han ikke havde modtaget løn under sin ansættelse, blev understøttet af oplysninger fra Indkomstregisteret, der viste, at der ikke var indberettet løn fra B. De dokumenter, som B havde fremlagt (håndskrevet notat og delvis faktura), blev anset for ensidigt udarbejdet af B selv og kunne derfor ikke tjene som bevis for hel eller delvis betaling eller modregning.

Afgørelse

Nævnet tog derfor A's krav til følge med 25.118,11 kr. med tillæg af procesrente for perioden fra den 24. februar til den 12. oktober 2020. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part.