Planklagenævnets afgørelse om påbud om ophør af helårsbeboelse i Glesborg

Norddjurs Kommune udstedte den 2. juni 2020 et påbud om ophør af helårsbeboelse på en ejendom beliggende på A1, 8585 Glesborg. Ejeren klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Ejendommen og lokalplanerne

Ejendommen er beliggende i byzone og har historisk været omfattet af to lokalplaner. Oprindeligt var den dækket af lokalplan nr. 54, Bønnerup Havn, område til offentlig formål og erhvervsformål, vedtaget i 1998 og aflyst i 2014. Denne lokalplans § 3.1 fastsatte, at området måtte anvendes til lystbådebassin og tilhørende faciliteter som ferieboliger og overnatningsfaciliteter.

Siden 2014 har ejendommen været omfattet af lokalplan nr. 053-707, Bønnerup Havn, delområde O, vedtaget den 17. juni 2014. Denne lokalplans formål er at sikre områdets anvendelse til offentlige og erhvervsmæssige formål relateret til lystbådehavnen og turisme. Lokalplanens § 3.1 har en identisk ordlyd med den tidligere lokalplans bestemmelse, hvilket betyder, at anvendelsen er begrænset til lystbådebassin og tilhørende faciliteter, herunder ferieboliger og overnatningsfaciliteter for lystsejlere.

Kommunens påbud og klagen

Norddjurs Kommune vurderede, at helårsbeboelse på ejendommen var i strid med anvendelsesbestemmelsen i § 3.1 i lokalplan nr. 053-707, og udstedte derfor påbuddet.

Ejeren klagede med flere argumenter:

• Lokalplanen forbyder ikke beboelse i delområde O, og forholdet er derfor umiddelbart tilladt efter Planloven § 18.
• Der kan ikke med hjemmel i planloven fastsættes forbud mod, at ferieboliger i byzone udnyttes til helårsboliger.
• Der er ikke tale om helårsbeboelse, da ejeren er vendt hjem fra udlandet og leder efter en permanent bolig.
• Anvendelsen er et eksisterende lovligt forhold, jf. § 10.2 i lokalplan nr. 053-707.
• Kommunen har mulighed for at give dispensation til helårsbeboelse, da bosætning vil styrke lokalsamfundet, hvilket er i overensstemmelse med lokalplanens formål.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed og gyldighed af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige principper. Nævnet kan også tage stilling til kommunernes tilsynsafgørelser, herunder påbud om lovliggørelse, jf. Planloven § 51, stk. 1. Klagepunkter vedrørende afgørelsens hensigtsmæssighed, såsom manglende indberetninger fra borgere, ligger uden for nævnets kompetence. Nævnet bemærkede desuden, at Planloven § 51, stk. 3 om forhold af underordnet betydning ikke fratager kommunen retten til at håndhæve lokalplanen, men kun pligten.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Norddjurs Kommunes påbud om ophør af helårsbeboelse. Nævnet vurderede de centrale spørgsmål om umiddelbar tilladelse, eksisterende lovlig anvendelse og mulighed for dispensation.

Vurdering af umiddelbar tilladelse

Nævnet fastslog, at lokalplanens bestemmelser er bindende for borgerne, jf. Planloven § 18. Nye forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladte, mens afvigelser kræver dispensation. Planklagenævnet henviste til Planloven § 15, stk. 2, nr. 2 og Planloven § 15, stk. 2, nr. 8, som giver hjemmel til at fastsætte bestemmelser om områdets og bygningernes anvendelse, herunder at et område i byzone kun må anvendes til feriebolig.

På baggrund af lokalplanens § 3.1, som begrænser anvendelsen til lystbådebassin og tilhørende faciliteter som ferieboliger og overnatningsfaciliteter, fandt Planklagenævnet, at helårsbeboelse ikke er umiddelbart tilladt efter lokalplanen.

Vedrørende klagerens påstand om, at der ikke var tale om helårsbeboelse, lagde nævnet vægt på, at klageren havde folkeregisteradresse i boligen. Hovedformålet med registrering af en persons adresse i CPR er at sikre, at vedkommende folkeregistreres på den faktiske bopæl, jf. CPR-loven § 1, stk. 3. Sammenholdt med klagerens manglende oplysning om en anden permanent bolig eller en tidshorisont for fraflytning, konkluderede nævnet, at boligen blev anvendt til helårsbeboelse i strid med lokalplanen.

Vurdering af eksisterende lovlig anvendelse

Klageren anførte, at den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kunne fortsætte, jf. § 10.2 i lokalplan nr. 053-707. Planklagenævnet bemærkede, at en lokalplans retsvirkninger kun vedrører fremtidige dispositioner, og at eksisterende lovlig brug kan fortsætte. Dog blev ejendommens feriebolig opført i 2001 under den tidligere lokalplan nr. 54. Da dennes anvendelsesbestemmelse i § 3.1 havde samme ordlyd som den nugældende lokalplans § 3.1 og heller ikke tillod helårsbeboelse, fandt nævnet, at der ikke var tale om en eksisterende lovlig anvendelse.

Vurdering af mulighed for dispensation

Klageren mente, at kommunen kunne dispensere til helårsbeboelse, da det ville styrke lokalsamfundet. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Nævnet fastslog, at lokalplanens formålsbestemmelse og anvendelsesbestemmelser udgør planens principper. Da anvendelsen af ejendommen i lokalplanens § 3.1 er fastsat til lystbådebassin og tilhørende faciliteter som ferieboliger og overnatningsfaciliteter, ville en dispensation til helårsbeboelse være i strid med planens principper. Derfor var det ikke muligt at dispensere fra bestemmelsen.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.