Planklagenævnets afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse til grisehytter, hønseskurvogne og fjerkræshuse i Lejre Kommune

Lejre Kommune gav den 2. september 2020 en lovliggørende placerings- og udformningstilladelse til grisehytter, hønseskurvogne og fjerkræshuse på en ejendom i landzone i Lejre. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet af en beboer i området.

Tidligere sagsforløb

Sagen har en forhistorie med flere klagesager. I 2016 gav Lejre Kommune en landzonetilladelse til lignende opstillinger, som dog blev ophævet af Planklagenævnet, da ansøgeren ikke ønskede at udnytte den. I 2018 søgte ansøgeren igen om lovliggørende landzonetilladelse til mobile husdyranlæg. Kommunen gav tilladelse efter Planloven § 35, stk. 1 og Planloven § 36, stk. 2, men Planklagenævnet ophævede og hjemviste afgørelsen den 10. maj 2019. Nævnet fandt, at kommunen havde inddraget tilforpagtede arealer i vurderingen af erhvervsmæssig nødvendighed, hvilket var en væsentlig retlig mangel, da vurderingen udelukkende skulle ske for den matrikulært afgrænsede ejendom.

Ansøgningens indhold

Den aktuelle ansøgning omhandlede opstilling af:

• 10 grisehytter
• 2 mobile fjerkræshuse af typen Mcgregor (14,35 m lang, 4,25 m bred, 2,5 m høj)
• 3 mobile fjerkræshuse af typen Haugaard (12 m lang, 8 m bred, 2,90 m høj)
• 3 hønseskurvogne (6 m lang, 3 m bred, 3,5 m høj) i perioden 2020-2021

Alle bygningerne ønskes placeret på matr.nr. F1, som ansøgeren forpagter. Fjerkræshusene skulle placeres på den vestlige del, og grisehytterne på den østlige del, adskilt af et læhegn. Formålet med de mobile enheder er at holde dyr i små grupper og give dem adgang til inspirerende udeforhold, hvilket opfyldes ved, at husene kan flyttes for at undgå fluer og lugtgener.

Kommunens afgørelse og vilkår

Lejre Kommune gav den 2. september 2020 lovliggørende tilladelse efter Planloven § 35, jf. Planloven § 36, stk. 2. Kommunen vurderede, at såfremt en anden landmand ejede arealet og havde valgt den pågældende driftsform, ville bygningerne være erhvervsmæssigt nødvendige for driften. Kommunen kunne derfor ikke afslå at give den nødvendige landzonetilladelse, men kun stille vilkår om placering, udseende, afskærmende beplantning og lignende. Tilladelsen blev givet på følgende vilkår:

• Landzonetilladelsen tidsbegrænses til kun at være gældende, så længe ansøger forpagter arealet.
• De 5 mobile fjerkræshuse og 10 grisehytter skal fjernes fra arealet, hvis de ikke længere er i brug til det ansøgte formål.
• De 3 hønseskurvogne males i en mørk og ensfarvet nuance senest 30. september 2020 og fjernes fra ejendommen inden udgangen af 2021.
• Der etableres ikke beplantningsbælter på arealet.
• Fjerkræshusene må kun placeres på den vestlige del af matriklen, og grisehytterne kun på den østlige del af matriklen som ansøgt.

Kommunen lagde vægt på, at den ansøgte driftsform var pladskrævende, og at de mobile huse derfor skulle kunne flyttes rundt på matriklen.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at tilladelsen ville medføre sundhedsgener i form af rotter, fluer og lugt. Klageren oplevede især problemer med rotter, når hønsehusene flyttes, og en markant stigning i fluer, siden hønsene kom til. Lugtgener påvirkede både klageren, gæster og forbipasserende.

Ejendommen ligger i landzone og er noteret som en landbrugsejendom på ca. 40 ha. Arealet er delvist omfattet af åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen efter Naturbeskyttelsesloven § 16 og Naturbeskyttelsesloven § 17 og grænser op til et beskyttet overdrev efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Området er udpeget som særlig værdifuldt landbrugsområde og spredningskorridor i kommuneplanen.

Planklagenævnet stadfæstede Lejre Kommunes afgørelse af 2. september 2020 om lovliggørende landzonetilladelse, men ændrede hjemlen til Planloven § 35, stk. 1.

Planklagenævnets vurdering af erhvervsmæssig nødvendighed

Nævnet fastslog, at byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en landbrugsejendom, som udgangspunkt ikke kræver landzonetilladelse efter Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Dog kræver byggeri opført af en forpagter, der kun forpagter en del af ejendommen, altid landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Dette skyldes, at undtagelsen i Planloven § 36, stk. 1, nr. 3 kun gælder for ejeren af ejendommen eller en forpagter af hele ejendommen på en traditionel langvarig kontrakt.

Landskabelige og planlægningsmæssige hensyn

Planklagenævnet fandt, at der kunne gives lovliggørende landzonetilladelse, da hverken landskabelige eller planlægningsmæssige hensyn talte afgørende imod. Nævnet lagde vægt på, at det ansøgte er naturligt hjemmehørende på en landbrugsejendom, og at de indsatte vilkår sikrer hensyn til de landskabelige forhold, herunder bevarelse af det frie udsyn. Nævnet fremhævede, at der er tale om hytter, skurvogne og huse til fritgående grise og fjerkræ, som anvendes som led i erhvervsmæssig landbrugsdrift. Størrelsen af grisehytterne, krav om mørke farver på skurvogne og fjerkræshuse, samt tidsbegrænsningen af tilladelsen (herunder fjernelse af skurvogne inden udgangen af 2021 og generel tidsbegrænsning til forpagtningsperioden) blev også tillagt vægt.

Nabohensyn og miljømæssige forhold

I forhold til klagerens anbringender om sundhedsgener (rotter, fluer, lugt) vurderede nævnet, at nabohensynet er varetaget, idet afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen skal overholdes. Hensynet til miljøet skal indgå i landzoneadministrationen med henblik på at forebygge forurening, jf. Planloven § 1, stk. 2, nr. 5.

Afgørelsens endelighed

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2.