Planklagenævnet omstøder landzonetilladelse til padelbane i Skanderborg grundet landskabelige hensyn

Flertallets begrundelse for afslag

Flertallet lagde afgørende vægt på, at det ansøgte projekt var i strid med de overordnede hensyn bag landzonereglerne, som skal modvirke spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. De centrale argumenter var:

• Manglende tilknytning: Banen blev placeret ca. 100 meter fra de eksisterende bygninger, hvilket overskrider den administrative praksis, hvor ny bebyggelse normalt skal placeres inden for ca. 20 meter fra eksisterende bebyggelsesarealer for at udgøre en samlet enhed.
• Landskabelige interesser: Området er underlagt stærke beskyttelsesinteresser som bevaringsværdigt landskab. Flertallet vurderede, at de visuelle påvirkninger fra de 4 meter høje vægge og lysmasterne ville skæmme det åbne landskab.
• Præcedens: Nævnet frygtede, at en tilladelse i denne sag ville skabe en uheldig præcedens for lignende anlæg i beskyttede landskaber.

Mindretallets synspunkt

Et mindretal på 5 medlemmer ønskede at opretholde tilladelsen. De lagde vægt på, at arealet allerede anvendes til idrætsformål, og at den landskabelige påvirkning ville være begrænset på grund af eksisterende beplantning og afstanden til naboer (120 m).

Da der var stemmelighed eller flertal for afslag, blev sagens udfald et nej til projektet. Afgørelsen er truffet i henhold til Lov om Planklagenævnet § 3 a og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Planklagenævnet stadfæstede den 18. marts 2020 kommunens afgørelse vedrørende hestestalden, men ophævede og hjemviste afgørelsen om ridebanen, da den ikke var tilstrækkeligt begrundet.

Den ansøgte ridebane og kommunens afgørelse

Klageren søgte herefter om lovliggørende landzonetilladelse til en ridebane på 20 x 56 meter, placeret nord for ejendommens hal og ca. 50-60 cm under vejniveau. Ridebanen var udstyret med 10 lysstoflamper på 48 watt, opsat på hegn i ca. 1 meters højde over toplaget og afskærmet, så lyset kun lyste nedad. Ridebanen anvendes både privat og som led i ejendommens hestepension.

Køge Kommune gav den 2. september 2020 lovliggørende landzonetilladelse til ridebanen, men på vilkår om, at der ikke måtte anvendes lys omkring den. Kommunen begrundede dette med, at ejendommen har en synlig og markant placering i et velbevaret kulturmiljø og et område med landskabsinteresser. Belysning ville påvirke oplevelsen af landskabet, sløre karaktertrækkene og forringe udsynet til skoven, især i skumringen. Desuden vurderede kommunen, at belysning ville være uhensigtsmæssig i forhold til udpegningen som potentiel økologisk forbindelse, da det kunne forstyrre dyrelivet. Kommunen fandt det vanskeligt at håndhæve vilkår om tidsbegrænsning for belysning og vurderede, at belysningen ville udgøre en væsentlig nabogene og gene for forbipasserende.

Klagerens indvendinger

Klageren anførte, at kommunens afgørelse var udtryk for forskelsbehandling. Klageren henviste til naboejendommen A 2, hvor der den 22. april 2015 var givet lovliggørende landzonetilladelse til en kommerciel ridebane med en 8 meter høj lysmast med to lamper. Denne tilladelse var stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet den 7. juni 2016. Klageren påpegede, at naboens lysmast lyste ind i skoven og over naboejendommens have, og at der var fastsat vilkår for tidsrummet for belysning. Klageren fremlagde beregninger, der viste lavere lyseffekt pr. m² på egen ridebane sammenlignet med naboens. Klageren havde forsøgt dialog med kommunen om afskærmende beplantning, men uden respons, og undrede sig over, at vejen var en afgørende faktor, når kommunen selv havde ryddet eksisterende beplantning mod vejen for ca. tre år siden.