Region overtrådte ligebehandlingsloven ved at nægte brug af mandlige pronomener over for transkønnet praktikant

Sagen omhandler en psykologistuderende, der i foråret 2018 skulle påbegynde et studiepraktikophold på en psykiatrisk afdeling i en dansk region. Klageren, der anvender pronomenerne "han" og har et kønsneutralt navn, holdt i december 2017 en opstartssamtale med sin kommende praktikvejleder for at afklare rammerne for opholdet.

Under samtalen drøftede parterne brugen af klagerens navn og pronomener i samspillet med kollegaer og patienter. Klageren oplyste desuden, at han var i et forløb med henblik på at starte hormonbehandling, hvilket potentielt kunne ske i løbet af praktikperioden. Efterfølgende modtog klageren en mail fra vejlederen, der præciserede ledelsens holdning til situationen:

• Ledelsen besluttede, at klageren ikke kunne tiltales som "han", så længe der ikke var sket et biologisk kønsskifte eller skifte af CPR-nummer.
• Regionen begrundede dette med hensynet til svært syge og identitetsforvirrede patienter, hvor det blev vurderet som problematisk at anvende mandlige pronomener om en person, der ifølge regionen åbenlyst fremstod som kvinde.
• Regionen udtrykte bekymring for, om hormonbehandlingen kunne medføre psykisk ustabilitet hos klageren, hvilket kunne påvirke evnen til at indgå i patientforløb.

Klageren valgte som følge heraf at afbryde samarbejdet før praktikkens start. Han anførte, at regionens krav var baseret på fordomme og myter om transpersoner, og at det medførte en forsinkelse af hans uddannelse på 12 måneder samt betydelig psykisk belastning i form af minoritetsstress. Sagen blev først indbragt for Ligebehandlingsnævnet i 2021, da klageren tidligere havde frygtet for sine fremtidige jobmuligheder i psykiatrien og led af en traumereaktion efter forløbet.

Ligebehandlingsnævnet har vurderet, at den indklagede region handlede i strid med Ligebehandlingsloven § 3, stk. 2 i forbindelse med drøftelserne om praktikopholdet.

Nævnet lagde vægt på, at klageren som led i sin uddannelse var omfattet af lovens beskyttelse, jf. Ligebehandlingsloven § 1, stk. 5. Nævnet fandt, at regionens udmeldinger i mailen fra januar 2018 og en efterfølgende udtalelse fra august 2018 udgjorde chikane. Chikanen bestod i uønsket verbal adfærd i relation til klagerens køn, som havde til virkning at krænke hans værdighed og skabe et ubehageligt klima.

Da regionen ikke fremkom med bemærkninger under sagens genoptagelse, havde de ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, jf. den delte bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16 a.