Drift af Malta-skib kan indgå i tonnageskat og DIS-ordning

Spørger havde ingen bemærkninger til sagsfremstillingen.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og besvarede alle fire spørgsmål med Ja.

Resultat og centrale konklusioner

Begrundelse

Ad Spørgsmål 1 og 3 (Tonnageskat og Drift): Driften af skibet, der ejes af Rederiet Malta Ltd., kan medtages under den danske tonnageskatteordning hos Rederiet ApS. Dette skyldes, at ApS’ets ejerskab og den fulde operationelle drift og bemanding sidestilles med en indlejning på bare-boat lignende vilkår, jf. Tonnageskatteloven § 6, stk. 1. Da driften af rederiets skibe foregår strategisk og forretningsmæssigt fra Danmark, er betingelsen for at inkludere det indlejede skib opfyldt.

Derudover er aktiviteten (bugser- og bjærgningsopgaver til søs i mindst 50% af driftstiden) omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Tonnageskatteloven § 8, stk. 1, hvilket muliggør tonnageskattebeskatning.

Ad Spørgsmål 2 (DIS-ordningen): Danske og udenlandske søfolk kan overflyttes til et af Rederiet ApS’ DIS-registrerede skibe inden for samme kalenderår og anvende DIS-beskatningsreglerne, som fastsat i Søfolkskatteloven § 5, under forudsætning af at de øvrige betingelser for skibets anvendelse og registrering opfyldes.

Ad Spørgsmål 4 (Beskatningsret): Danmark har beskatningsretten til søfolkenes indkomst. Dette følger af, at Rederiet Malta Ltd. anses for at have sæde for sin virkelige ledelse i Danmark i henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Malta (DBO). Skibet drives af det danske foretagende, Rederiet ApS, og i henhold til DBO artikel 15, stk. 3, er beskatningsretten til søfolkenes indkomst tillagt den kontraherende stat, hvor foretagendet er hjemmehørende. Søfolkene ombord på Malta-skibet beskattes efter Søfolkskatteloven § 5 på de vilkår, der gælder for søfolk på danske skibe, der ikke er registreret i DIS.

Tilpasning af Sømandsfradragsordningen:

• Statsborgerskabskrav: Der indføres en ny § 3 a, som begrænser adgangen til sømandsfradrag for personer, der arbejder om bord på skibe i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-lande. Fremover vil fradraget kun gælde for personer, der er statsborgere i en EU- eller EØS-medlemsstat eller Schweiz. Britiske statsborgere omfattet af udtrædelsesaftalen sidestilles med EU-borgere. Denne begrænsning gælder kun for ansættelsesforhold påbegyndt den 1. januar 2022 eller senere.
• Fradragssats ved EØS-fart: Det forhøjede sømandsfradrag på 105.000 kr. for skibe over 500 bruttotons vil ikke længere gælde for sejlads mellem en EU-havn og en EØS-havn (f.eks. Danmark-Norge). Her vil fradraget fremover være standardsatsen på 56.900 kr., ligesom ved sejlads mellem to EU-lande.
• Flagkrav: Der indføres et eksplicit krav om, at et skib skal sejle under flag fra en EU- eller EØS-medlemsstat for, at søfolk ombord kan opnå sømandsfradrag. Et krav om registrering i et EU/EØS-land er ikke længere tilstrækkeligt.
• Tekniske justeringer: Definitionerne af "dansk skib" og "udenlandsk skib" i § 2 forenkles, så krav til skibets anvendelse flyttes direkte ind i de relevante bestemmelser om de enkelte ordninger (sømandsfradrag, DIS-ordningen), hvilket øger lovens klarhed.

Bedre vilkår for Refusionsordningen for Sandsugere: Disse ændringer kræver godkendelse fra EU-Kommissionen, før de kan træde i kraft.

• Forhøjet refusionssats: Refusionssatsen for rederier med sandsugere hæves fra 35% til 37% af søfolkenes bruttoløn. Forhøjelsen skal dække rederiets udgifter til socialsikringsbidrag.
• Lempelse af 50%-kravet: Tidligere kunne rederier kun få refusion for den andel af tiden, der blev brugt på søtransport. Nu ændres reglen, så hvis et fartøj bruger mindst 50% af driftstiden på søtransport, kan rederiet få refusion baseret på 100% af lønnen.
• Ny definition af søtransport: En ny § 10 a definerer, hvilke aktiviteter der tæller som søtransport. Vigtigst er, at den restriktive definition af "begrænset fart" (f.eks. i fjorde) fjernes for sandsugere. Fremover vil sejlads i f.eks. danske fjorde og kystnære områder som udgangspunkt tælle med som søtransport. Dog undtages fortsat selve sandsugningsaktiviteten samt aktiviteter på indsøer og visse europæiske indre vandveje.

Tilpasninger i DIS-ordningen:

• Ligesom for sømandsfradraget præciseres det i § 7, at schweiziske statsborgere og britiske statsborgere (omfattet af udtrædelsesaftalen) sidestilles med EU/EØS-borgere i forhold til DIS-ordningen for færger.

Ændringer i Ligningsloven (Defensive Foranstaltninger)

Listen i ligningslovens § 5 H over lande på EU's sortliste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som er omfattet af danske defensive foranstaltninger (bl.a. nægtelse af fradrag for betalinger og forhøjet udbytteskat), opdateres.

Ikrafttrædelse og Virkning

• Hovedregel: Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
• Undtagelse for sandsugere: Ændringerne i refusionsordningen for sandsugere (§ 1, nr. 3, 6 og 12-14) træder først i kraft, når skatteministeren fastsætter tidspunktet efter EU-Kommissionens godkendelse. Disse regler får virkning fra kalenderåret 2022, potentielt med tilbagevirkende kraft.
• Sømandsfradrag: De fleste ændringer har virkning fra indkomståret 2022. Statsborgerskabskravet gælder for ansættelser påbegyndt 1. januar 2022 eller senere.
• DIS-ordningen for færger: Præciseringen vedrørende britiske statsborgere får tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2021.