Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen vedrørende manglende visuel fremhævelse af allergene ingredienser i fødevarer. Sagen er afgjort i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne Mærkningsforordningens artikel 21, stk. 1, litra b og fødevarelovens § 58 a, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Ved et kontrolbesøg den 26. august 2020 konstaterede Fødevarestyrelsen, at en virksomhed, der importerer og videresælger krydderier, havde udarbejdet egne danske etiketter til en række produkter. På disse etiketter var sennep ikke fremhævet som allergen i ingredienslisten for produkterne [produktnavn1], [produktnavn2] og [produktnavn3], selvom det var fremhævet på de franske og engelske etiketter fra leverandøren. Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt og skriftligt, at allergene ingredienser skal fremhæves visuelt i ingredienslisten. Indskærpelsen medførte gebyrbelagt, opfølgende kontrol.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 1. september 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at der var tale om en printerfejl, som kun havde resulteret i manglende fremhævelse af et enkelt ord. Virksomheden mente, at forholdet burde falde under bagatelgrænsen, da kun 21 dåser med fejl var sendt ud, og fejlen var rettet for produkter på lager. Klager anmodede desuden om annullering af de opfølgende, gebyrbelagte kontrolbesøg.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at indskærpelsen var givet i medfør af Mærkningsforordningens artikel 21, stk. 1, litra b. Styrelsen understregede vigtigheden af visuel fremhævelse af allergener for at beskytte forbrugere med allergier, jf. også Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed fødevareforordningens artikel 17, stk. 1. Styrelsen vurderede, at en printerfejl ikke var en undskyldende omstændighed, og at den manglende fremhævelse af potentielt sundhedsfarlige ingredienser ikke kunne betragtes som bagatelagtig, uanset antallet af berørte fødevarer. Fødevarestyrelsen henviste til kontrolbekendtgørelsens § 1, stk. 1 og stk. 5 som grundlag for de gebyrbelagte opfølgende kontroller.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 26. august 2020 om, at allergene ingredienser skal fremhæves visuelt i ingredienslisten for fødevarer, der indeholder allergene ingredienser.
Nævnet fandt, at virksomheden ikke havde overholdt Mærkningsforordningens artikel 21, stk. 1, litra b, da sennep ikke var fremhævet som allergen på de danske etiketter. Det blev vurderet, at en printerfejl ikke kunne fravige kravet i bestemmelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af, at forholdet ikke var bagatelagtigt. Nævnet lagde vægt på hensynet til forbrugerne og de alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, indtag af fødevaren kan have for allergikere. Antallet af berørte fødevarer blev ikke anset for relevant i forhold til overtrædelsens alvor. En indskærpelse blev betragtet som den mildeste og nødvendige sanktion for at sikre overholdelse af fødevarelovgivningen.
Nævnet bemærkede, at opfølgende kontrol er en lovbestemt konsekvens af en meddelt indskærpelse, jf. kontrolbekendtgørelsens § 1, stk. 5, 1. pkt.. Ligeledes er opkrævning af gebyr for disse kontroller en lovbestemt konsekvens, jf. betalingsbekendtgørelsens § 35, stk. 1. Det blev endvidere fastslået, at det er forholdene på kontroltidspunktet, der er afgørende for sanktionen, og at efterfølgende opretning ikke ændrer på den konstaterede overtrædelse.
Mindre fejl i mærkning af fødevarer skal fremover ikke koste virksomheder store bøder, mener fødevareminister Jacob Jensen (V), der ønsker en praksisændring.
En virksomhed i Tønder Kommune påklagede Fødevarestyrelsens indskærpelser vedrørende bekæmpelse af skadegørere, beskyttelse af fødevarer mod kontaminering og manglende dokumentation af økologiske råvarer. Klagen blev indgivet den 4., 10. og 27. august 2020.
Ved et kontrolbesøg den 28. juli 2020 konstaterede Fødevarestyrelsen flere forhold:
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Flere specialbutikker tilbagekalder tørret dildfrø fra mærket Abido, da der er fundet et for højt indhold af pesticidet chlorpyrifos. Forbrugere rådes til at kassere produktet eller returnere det til købsstedet.
Virksomheden fastholdt, at overtrædelserne var bagatelagtige, og at skiltningen kun angav ambitioner for økologi. De anførte også, at bananfluerne skyldtes et anlæg under reparation, og at den manglende tildækning af fødevarer var minimal og ikke udgjorde en reel risiko for kontaminering.
Fødevarestyrelsen fastholdt indskærpelserne og anførte, at det er fødevarevirksomhedslederens ansvar at overholde lovgivningen, uanset omstændigheder som reparationer eller pandemier. De vurderede, at ingen af overtrædelserne var bagatelagtige, især da der var tale om gentagelsestilfælde for skadegørere og kontaminering. Styrelsen understregede, at indskærpelser er den mildeste sanktion for at sikre overholdelse af lovgivningen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelser af 25. april 2017 om forbud mod markedsføring af...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende vildledende fødevarein...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
