Præcisering af vurdering af lægebehandling ved forlængelse af sygedagpenge

Ankestyrelsen har behandlet tre sager principielt for at præcisere kommunernes vurdering af, hvad der udgør lægebehandling i henhold til Sygedagpengeloven § 27, stk. 1, nr. 3. Det skal sikres, at kommunerne foretager en konkret vurdering i hver enkelt sag og ikke afviser behandling alene på baggrund af, at den foregår i hjemmet.

I den første sag blev en borger sygemeldt med hjernerystelse og flere brud efter et cykelstyrt. X Kommune standsede sygedagpengene, da de ikke mente, borgeren var i tilstrækkelig lægebehandling, og der ikke var en sikker forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Borgeren havde dog opfølgende samtaler med sin læge og var delvist genoptaget i arbejde.

Den anden sag omhandlede en borger sygemeldt med forsnævring af hjerteklap, der havde gennemgået en operation. X Kommune standsede ligeledes sygedagpengene, idet de vurderede, at borgerens hjemmetræning og månedlige lægekontroller ikke udgjorde lægebehandling i lovens forstand, og at der manglede tilstrækkelig dokumentation for fortsat behandling.

I den tredje sag var en borger sygemeldt med stress og angst. X Kommune standsede sygedagpengene, da de ikke anså borgerens forløb hos en Body SDS-behandler som lægebehandling, og der var usikkerhed om psykologbehandling samt manglende sikker lægelig prognose for tilbagevenden til arbejdsmarkedet inden for 134 uger.

Ankestyrelsen har med disse sager præciseret, at kommunerne skal foretage en konkret vurdering af, om en behandling er at anse som lægebehandling i sygedagpengelovens forstand, og at hjemmetræning ikke generelt kan afvises.

Afgørelse i sag nr. 1

Ankestyrelsen ændrede X Kommunes afgørelse og fandt, at borgeren var berettiget til sygedagpenge efter 6. december 2019. De opfølgende og støttende samtaler hos lægen blev anset for at være lægebehandling, da de var regelmæssige, af en vis varighed og en del af planen for at fremme tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der var desuden en sikker lægelig forventning om, at borgeren kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet, jf. Sygedagpengeloven § 27, stk. 1, nr. 3.

Afgørelse i sag nr. 2

Ankestyrelsen hjemviste sagen til X Kommune til ny behandling. Kommunen havde ikke tilstrækkelig dokumentation til at vurdere, om borgeren fortsat var i et behandlingsforløb, der kunne genskabe arbejdsevnen. Det blev understreget, at lægebehandling kan omfatte genoptræning, selvom den ikke udføres af en læge, hvis den er lægeordineret eller lægen er enig i den. Kommunen skulle indhente yderligere oplysninger om den lægeanviste hjemmetræning, de månedlige kontroller og den blodtrykssænkende medicin for at vurdere, om det udgjorde lægebehandling. Kommunen skal udbetale sygedagpenge, indtil der er truffet en gyldig afgørelse, jf. Sygedagpengeloven § 24, stk. 1.

Afgørelse i sag nr. 3

Ankestyrelsen stadfæstede X Kommunes afgørelse om ophør af sygedagpenge. Forløbet hos Body SDS-behandleren blev ikke anset for lægebehandling, da det ikke var lægehenvist. Selvom borgeren påtænkte psykologbehandling, var der ikke tilstrækkelig sikker lægelig dokumentation for, at borgeren ville kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet. Borgerens tilbagevendende stress og angst samt lægens usikkerhed om fuld erhvervsevne var afgørende for vurderingen.