Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om naturbase ved Stege Nor ophævet og hjemvist

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 9. juni 2020 vedrørende dispensation til etablering af en naturbase inden for strandbeskyttelseslinjen ved Stege Nor. Projektet, der er ansøgt af Stege og Omegns Lokalråd i samarbejde med Vordingborg Kommune, omfatter etablering af sheltere, bålpladser, bordbænkesæt og muldtoiletter på to forskellige lokaliteter.

Kystdirektoratet meddelte dispensation til to bordbænkesæt ved lokalitet 1, men afslog dispensation til de øvrige faciliteter på begge lokaliteter. Direktoratet begrundede afslaget med, at den fulde naturbase ville virke skæmmende, påvirke kystlandskabet væsentligt og ikke var tilknyttet eksisterende anlæg, samt at det kunne skabe uønsket præcedens. Direktoratet vurderede dog, at projektet ikke ville påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Klager over afgørelsen

Kystdirektoratets afgørelse blev påklaget af både ansøger (klager 1) og lokalforeningen [V1] (klager 2).

Klager 1 anførte, at afgørelsen var baseret på subjektive vurderinger, at naturbasen ikke ville skæmme kystlandskabet, da den var placeret i et område med eksisterende påvirkning (bådplads, beplantning, golfbane, parkeringsplads, kirkesti), og at der var meddelt dispensation til lignende projekter andre steder.

Klager 2 anførte, at Kystdirektoratet ikke i tilstrækkelig grad havde taget højde for beskyttelseshensynene bag strandbeskyttelseslinjen, beskyttede naturtyper efter Naturbeskyttelseslovens § 3, Natura 2000-området og bilag IV-arter. Klager 2 mente, at der ikke var foretaget en tilstrækkelig kumulativ vurdering af de naturmæssige konsekvenser, herunder den øgede aktivitet fra driften og brugen af naturbaserne, og at projektet ikke kunne anses for at være en mindre foranstaltning til støtte for friluftslivet. Klager 2 påpegede desuden, at Vordingborg Kommune ikke anbefalede etablering af naturbaser inden for Natura 2000-området, og at Kystdirektoratet ikke havde taget stilling til spørgsmålet vedrørende Naturbeskyttelseslovens § 3.

Kystdirektoratets bemærkninger

Kystdirektoratet fastholdt, at der var foretaget en konkret vurdering, og at de af klager anførte projekter ikke var sammenlignelige. Direktoratet bemærkede, at kompetencen til at træffe afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens § 3 ligger hos kommunen, og at de ansøgte bordbænkesæt ville blive placeret uden for den kortlagte habitatnatur. Direktoratet vurderede fortsat, at projektet ikke ville medføre en væsentlig påvirkning af fugle i habitatområdet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har behandlet sagen og ophæver Kystdirektoratets afgørelse, hvorefter sagen hjemvises til fornyet behandling hos direktoratet.

Vurdering af dispensationsmulighed

MFKN bemærkede indledningsvis, at Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 indeholder et generelt forbud mod ændringer inden for strandbeskyttelseslinjen, og at dispensation kun kan meddeles i særlige tilfælde efter Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Praksis er meget restriktiv, men der kan dog gives dispensation til mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet, hvis de tjener et nødvendigt formål og ikke skaber uønsket præcedens.

Afgørelse vedrørende lokalitet 2

Et flertal i nævnet fandt, at den ansøgte naturbase ved lokalitet 2 var omfattet af den lempelige adgang til dispensation for mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet. Flertallet lagde vægt på naturbasens begrænsede størrelse og omfang samt dens tilbagetrukne placering bag bevoksning i forhold til kystlinjen, og fandt, at der ikke var landskabelige eller naturmæssige interesser, der talte imod dispensation.

Et mindretal fandt derimod, at naturbasen ikke var omfattet af den lempelige adgang til dispensation på grund af dens størrelse og omfang, og at den ikke var i overensstemmelse med praksis og lovbemærkningerne til "kystloven". En del af mindretallet fandt desuden, at der var landskabelige og naturmæssige interesser, der talte imod dispensation, da naturbasen ville ligge isoleret og uden tilknytning til eksisterende anlæg, hvilket ville påvirke kystlandskabet negativt. En anden del af mindretallet stemte dog med flertallet for dispensation til lokalitet 2, da de fandt, at der forelå et særligt tilfælde efter Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1.

I overensstemmelse med stemmeflertallet meddeles der dispensation til etablering af den ansøgte naturbase ved lokalitet 2. På baggrund af denne afgørelse fandt nævnet ikke anledning til at træffe afgørelse vedrørende lokalitet 1.

Mangelfuld vurdering af Natura 2000 og bilag IV-arter

MFKN fandt, at Kystdirektoratets begrundelse ikke i tilstrækkeligt omfang havde taget stilling til vurderingen af, om projektet kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration i internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1 og Bekendtgørelse om udpegning og administration i internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2, nr. 1. Ligeledes var der ikke foretaget en tilstrækkelig vurdering af, om projektet kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter eller plantearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration i internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 1.

Disse forhold er forudsætninger for, at der kan meddeles dispensation. Derfor ophæver Miljø- og Fødevareklagenævnet Kystdirektoratets afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling hos direktoratet med henblik på en tilstrækkelig vurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-området og bilag IV-arter. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.