Ophævelse og hjemvisning af afslag på dispensation til etablering af naturbase inden for strandbeskyttelseslinjen

Sagen omhandler Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til etablering af en naturbase inden for strandbeskyttelseslinjen i Vordingborg Kommune. Ansøgningen, indsendt af Stege og Omegns Lokalråd i samarbejde med Vordingborg Kommune, vedrørte etablering af to bordbænkesæt, et muldtoilet og terrænregulering ved udlægning af jord på et umatrikuleret areal ved Stege Nor.

Ejendommen og det ansøgte projekt

Det ansøgte areal er beliggende i landzone, inden for den 100 meter brede strandbeskyttelseslinje og Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Dele af projektet, især terrænreguleringen, ligger inden for habitatnaturtypen strandeng (1330) og beskyttet strandeng efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Naturbasen, der måler ca. 50-60 m², skulle styrke områdets natur- og friluftsfaciliteter og være offentligt tilgængelig fra både land- og vandsiden. Den ansøgte terrænregulering havde til formål at dække murbrokker fra tidligere opfyld.

Kystdirektoratets afgørelse og klagen

Kystdirektoratet meddelte afslag i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Direktoratet vurderede, at projektet ikke var omfattet af den lempeligere dispensationspraksis for beskedne opholdsfaciliteter til støtte for friluftslivet, da det ikke kunne etableres med hensyn til den omkringliggende natur og lå uden tilknytning til eksisterende anlæg. De fandt heller ikke, at der var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation, og frygtede en uønsket præcedensvirkning. Dog vurderede direktoratet, at projektet ikke ville påvirke Natura 2000-området væsentligt eller beskadige bilag IV-arter.

Klager anførte, at Kystdirektoratets afgørelse var baseret på for mange subjektive vurderinger, og at den ansøgte placering tog hensyn til naturen ved at udnytte et område med gammelt opfyld, som i forvejen blev brugt rekreativt. Klager henviste desuden til lignende projekter, der havde opnået dispensation i andre områder.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Kystdirektoratets afgørelse af 9. juni 2020 om afslag på dispensation til to bordbænkesæt, et muldtoilet og terrænregulering ved udlægning af jord inden for strandbeskyttelseslinjen og hjemviser sagen til fornyet behandling hos direktoratet. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Nævnets vurdering af naturbasen

Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at de to bordbænkesæt og muldtoilettet kunne anses for en mindre foranstaltning til støtte for friluftslivet, da størrelsen ikke oversteg, hvad der gives dispensation til efter praksis og lovbemærkningerne til "kystloven". Flertallet vurderede desuden, at der ikke var landskabelige eller naturmæssige interesser, der talte imod dispensation, idet naturbasens placering tæt på et stisystem ikke ville medføre en negativ påvirkning af kystlandskabet. Et mindretal fandt dog, at den kystnære placering påvirkede kystlandskabet negativt og ikke udgjorde et særligt tilfælde efter Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1.

Nævnets vurdering af terrænreguleringen

Et flertal i nævnet fandt, at terrænreguleringen ved udlægning af jord ikke udgjorde et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation fra strandbeskyttelseslinjen efter Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Flertallet lagde vægt på, at terrænreguleringen ikke var nødvendig for etableringen af naturbasen, og at omfanget samt begrundelsen for dispensation ikke var tilstrækkeligt redegjort for. Et mindretal mente derimod, at terrænreguleringen var hensigtsmæssig og positiv for kystlandskabet.

Hjemvisning på grund af manglende vurdering

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede, at Kystdirektoratets afgørelse ikke i tilstrækkeligt omfang havde taget stilling til, om det samlede projekt kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration i internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration i internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2, nr. 1. Ligeledes manglede en vurdering af, om projektet kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter eller plantearter optaget i Rådets direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivets) bilag IV, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration i internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 1. Disse forhold er forudsætninger for at kunne meddele dispensation. Sagen blev derfor hjemvist til Kystdirektoratet for en fornyet vurdering af disse aspekter. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.