Stadfæstelse af afslag på dispensation til opførelse af kattepension og hundekennel i fredningsområde

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MVKN) har behandlet en klage over Fredningsnævnet for Nordsjællands afgørelse om afslag på dispensation til opførelse af bygningsindretninger til kattepension og hundekennel på en ejendom i Skibby. Sagen vedrører en ejendom på cirka 5,8 ha, beliggende i landzone ved Skuldelev, hvor en del er omfattet af en fredning fra 1951.

Ejendommen og fredningen

Ejendommen, matr. nr. F1, er karakteriseret ved lysåbne områder og tilplantede træarealer. Den ligger i et område med åbne mark- og græsarealer, og umiddelbart vest for ejendommen findes Skuldelev Ås. Store dele af de omkringliggende arealer er beskyttede naturtyper efter Naturbeskyttelseslovens § 3, herunder overdrev, mose og søer. Åsen er desuden en del af Natura 2000-område nr. 136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov, udpeget for særegne naturtyper og beskyttede dyre-, plante- og fuglearter.

En væsentlig del af ejendommen er omfattet af Overfredningsnævnets kendelse af 23. juli 1951 om fredning af Skuldelev Ås og en del af Koholms Mose. Fredningens formål er at bevare landskabelige, videnskabelige, geologiske og botaniske interesser og at friholde åsen for grusgravning og bebyggelse. Fredningsbestemmelserne forbyder tilstandsændringer på udyrkede områder og ny bebyggelse, dog med undtagelse af bygninger nødvendige for landbruget på visse ejendomme.

Ansøgning og Fredningsnævnets afgørelse

Klager ansøgte om dispensation til:

• En løbegård af trådhegn på let trækonstruktion omkring en eksisterende bygning på 63 m² til sommer-kattepension.
• En ny bygning på 24 m² med tilhørende løbegård til vinter-kattepension.
• En bygning på 168 m² (rundbuehal) til hundekennel, hvoraf en mindre del ville ligge inden for fredningen.

Frederikssund Kommune anbefalede oprindeligt dispensation for sommer- og vinter-kattepensionen samt hundekennelen, idet de vurderede en begrænset landskabelig påvirkning og ønskede at samle byggeriet. Kommunen korrigerede dog senere sin udtalelse vedrørende sommer-kattepensionen, da den allerede var etableret som en kraftig stolpekonstruktion med tagplader, og anbefalede afslag på dispensation for denne. Miljøstyrelsen vurderede, at det ansøgte ikke ville forringe naturtyper eller levesteder for arter i Natura 2000-området eller beskadige bilag IV-arter.

Fredningsnævnet afslog ansøgningen den 26. juli 2020. Nævnet lagde vægt på, at det ansøgte stred mod fredningens formål, ikke kunne henføres til landbrugsmæssig udnyttelse, ville være synligt fra offentlig vej og ikke var bagatelagtigt. Desuden blev det fremhævet, at den eksisterende bygning fremstod anderledes end ved opførelsen, og at en dispensation kunne skabe præcedens.

Klagerens anbringender

Klager anførte, at ejendommen ligger i udkanten af det fredede område, og at Miljøstyrelsens vurdering viste ingen påvirkning af bilag IV-arter eller Natura 2000-områder. Klager oplyste, at placeringen af hundekennelen var flyttet efter ønske fra kommunen for at samle bebyggelsen, hvilket medførte, at en del af bygningen kom til at ligge inden for fredningen. Klager etablerede løbegårdene til kattepensionen på egen risiko for at sikre sin virksomhed. Vedrørende den eksisterende bygning var klager ikke opmærksom på manglende dispensation, da bygningen fremgik af BBR. Endelig fastholdt klager, at de ansøgte bygninger var landbrugsmæssigt nødvendige for ejendommens drift, med henvisning til Miljøstyrelsens oplysning om, at virksomheden er omfattet af reglerne om husdyrhold.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MVKN) stadfæster Fredningsnævnet for Nordsjællands afgørelse af 26. juli 2020 om afslag på dispensation til opførelse af bygningsindretninger til brug for kattepension og hundekennel på matr. nr. F1, A1, 4050 Skibby. Afgørelsen er truffet efter Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 3.

Nævnets vurdering af fredningens formål

MVKN fandt, at det ansøgte ville stride mod fredningens formål. Nævnet lagde vægt på, at fredningen, der er fastsat ved Overfredningsnævnets kendelse af 23. juli 1951 om fredning af Skuldelev Ås og en del af Koholms Mose, tilsigter at hindre bebyggelse, som kan udviske åsens fremtræden i landskabet. Fredningsbestemmelserne indeholder et direkte forbud mod ny bebyggelse. Nævnet bemærkede, at det ansøgte indebærer yderligere bebyggelse på et område, der ellers skulle friholdes, og at det ville være synligt fra offentlig vej. På denne baggrund fandt MVKN, at der ikke var hjemmel til at meddele dispensation i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1.

Vurdering af landbrugsmæssig nødvendighed

MVKN afviste klagerens anbringende om, at bygningerne var landbrugsmæssigt nødvendige for ejendommens drift. Nævnet vurderede, at den ansøgte virksomhed (kattepension og hundekennel) ikke kan henføres under "landbrug" i fredningens forstand. Nævnet henviste til fredningsforslaget, hvor "landbrug" betød udnyttelse af jorden i landbrugsmæssig henseende, og hvor udyrkede arealer skulle bevares i deres oprindelige tilstand. Hverken Fredningsnævnet eller Overfredningsnævnet har angivet en anden definition af landbrugsbegrebet i fredningen.

Gebyr

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.