Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage vedrørende dispensation til etablering af bådpladser i Kalundborg Kommune

Sagen omhandler en klage indgivet af foreningen [V1] til Miljø- og Fødevareklagenævnet vedrørende Fredningsnævnet for Vestsjællands afgørelse af 17. februar 2020. Afgørelsen gav dispensation til etablering af 20 nye bådpladser på havneanlægget [F1] ud for matr. nr. [F2] i Kalundborg Kommune. Området er omfattet af en fredningskendelse fra 2003.

Baggrund for ansøgningen

Kalundborg Kommune ansøgte den 9. oktober 2019 fredningsnævnet om dispensation til etablering af 20 jollepladser på opfordring fra klubberne [V2], [V3] og [V1]. Fredningsnævnet meddelte dispensation i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1 til 20 nye bådpladser og fordelte pladserne med 3 til [V2], 3 til [V1] og 14 til [V3].

Klagerens anbringender

[V1] påklagede afgørelsen den 4. marts 2020. Klageren anførte, at fredningsnævnet ikke havde skelnet mellem definitionen på en båd og en jolle, og at ansøgningen alene omhandlede jollepladser. Desuden mente klageren, at fredningsnævnet ikke havde ret til at bestemme antallet af pladser til hver klub, da klubberne selv havde en aftale om fordelingen.

Dokumentation for afgørelse

Sekretariatet for Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Fredningsnævnet for Vestsjælland om dokumentation for udsendelsen af afgørelsen. Det fremgik, at [V1] ikke var blandt modtagerne af afgørelsen. [V1]'s vedtægter angiver blandt andet formål om at bevare et fristed for medlemmer, værne om miljøet på [F1] og samarbejde med andre klubber om fritidsaktiviteter på Kalundborg Fjord.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Fredningsnævnet for Vestsjællands afgørelse. Afvisningen skete med henvisning til, at klageren ikke var klageberettiget i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1.

Manglende klageberettigelse

Nævnet fandt, at [V1] ikke var klageberettiget efter Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, nr. 1 som adressat for afgørelsen. Dette skyldtes, at Kalundborg Kommune var ansøger og dermed adressat, og at [V1] ikke havde modtaget afgørelsen direkte fra fredningsnævnet. Det blev også bemærket, at det var tilfældigt, at [V1] var nævnt som part, da ansøgerens intention var selv at fordele pladserne.

Nævnet vurderede desuden, at [V1] ikke var klageberettiget efter Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, nr. 5 som en lokal forening med væsentlig interesse. Begrundelsen var, at foreningens formål ifølge vedtægterne var af generel karakter og ikke havde beskyttelse af natur og miljø som hovedformål.

Tilbagebetaling af gebyr

Som følge af afvisningen af klagen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.