Afslag på vertikalt jordvarmeanlæg på grund af risiko for forurening af drikkevand

Sagen omhandler en klage over Rudersdal Kommunes afslag på en ansøgning om tilladelse til at etablere et vertikalt jordvarmeanlæg på en ejendom i Holte. Anlægget skulle bestå af fire 200 meter dybe boringer.

Kommunens afslag

Rudersdal Kommune afslog ansøgningen med henvisning til, at ejendommen ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og inden for indvindingsoplandet til to vandværker, Holte Vandværk og Dybendal Vandværk. Kommunen lagde vægt på en generelt restriktiv praksis for dybe boringer i sådanne områder for at beskytte grundvandet.

Kommunen fremhævede desuden, at ejendommen ligger tæt på et jernbaneareal, der er kortlagt som forurenet på vidensniveau V1. På grund af terrænets hældning vurderede kommunen, at der var en risiko for, at forurening fra banearealet kunne spredes mod de planlagte boringer og via disse trænge ned til de dybereliggende grundvandsmagasiner, der anvendes til drikkevand.

Klagerens synspunkter

Klageren anførte flere punkter i sin klage:

• Forskelsbehandling: Klageren henviste til, at kommunen havde givet tilladelse til et lignende anlæg på en nærliggende vej og mente, at der var tale om en tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen.
• Manglende dokumentation: Klageren mente, at kommunens begrundelser, herunder risikoen for forurening, var udokumenterede.
• Konflikt med bekendtgørelse: Klageren argumenterede for, at kommunens restriktive praksis var i strid med intentionerne i Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg, som skulle gøre det lettere at etablere jordvarme.
• Afstandskrav: Klageren påpegede, at de lovpligtige afstandskrav til vandforsyningsboringer var overholdt.

Kommunens bemærkninger til klagen

Rudersdal Kommune fastholdt sin afgørelse og præciserede, at den potentielle forurening fra banearealet primært drejede sig om pesticider og olie. Kommunen understregede, at sagen adskilte sig fra den tilladelse, klageren henviste til, da klagerens ejendom lå væsentligt tættere på det forurenede areal (ca. 45 meter mod ca. 360 meter). Desuden oplyste kommunen, at man havde skærpet sin praksis på baggrund af ny viden om usikkerheden ved forsegling af boringer og den deraf følgende øgede risiko for forurening mellem grundvandsmagasiner (den såkaldte "skorstenseffekt").

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Rudersdal Kommunes afgørelse om afslag på tilladelse til etablering af det vertikale jordvarmeanlæg. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurderinger.

Vurdering af lighedsgrundsætningen

Nævnet fandt ikke, at der var tale om usaglig forskelsbehandling. Sagen adskilte sig væsentligt fra den sag, klageren henviste til, grundet den markant kortere afstand til det V1-kortlagte baneareal. Nævnet anerkendte desuden, at en myndighed kan skærpe sin praksis, når det er sagligt begrundet i ny viden, hvilket var tilfældet her.

Vurdering af afslagsgrundlaget

Etablering af jordvarmeanlæg kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 19. Selvom et anlæg opfylder de specifikke krav i Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg, kan en kommune meddele afslag baseret på en konkret vurdering af forureningsrisikoen.

Nævnet var enig i kommunens vurdering af, at der var en betydelig risiko for grundvandsforurening. Nævnet lagde afgørende vægt på følgende forhold:

• Beliggenhed: Boringerne skulle placeres i et område med særlige drikkevandsinteresser og inden for indvindingsoplandet til to vandværker.
• Nærhed til forurening: Placeringen var kun ca. 45 meter fra et V1-kortlagt baneareal, som lå opstrøms i forhold til grundvandsstrømningen.
• Risiko for spredning: De 200 meter dybe boringer ville gennembryde beskyttende jordlag og skabe en potentiel direkte vej (skorstenseffekt) for forurening fra overfladen til de dybe grundvandsmagasiner, hvorfra der indvindes drikkevand.

På denne baggrund fandt nævnet, at kommunens afslag var sagligt og velbegrundet. Klagegebyret blev ikke tilbagebetalt.