Stadfæstelse i sag om påbud om retablering af beskyttet vandløb i Frederikshavn Kommune

Sagen omhandler etablering af en bænk, bålplads og et plateau/terrasse på en ejendom, der grænser op til Bangsbo Å i Frederikshavn Kommune. Vandløbet er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3.

Kommunens påbud

Frederikshavn Kommune meddelte den 10. juli 2020 et påbud om reetablering af vandløbet. Kommunen vurderede, at anlægget udgjorde en ulovlig regulering og tilstandsændring af det beskyttede vandløb og var i strid med både Vandløbsloven § 16 og Naturbeskyttelsesloven § 3. Kommunen fandt, at anlægget, som indebar afgravning af brinken og udlægning af sand, udgjorde en risiko for erosion og skade på vandløbets økosystem. Der blev derfor ikke meddelt dispensation.

Klagens hovedpunkter

Ejendommens ejer klagede over afgørelsen med følgende hovedargumenter:

• Mangelfuldt grundlag: Kommunen havde ikke besigtiget ejendommen tilstrækkeligt og havde derfor ikke grundlag for at konkludere, at der var sket en regulering.
• Myndighedspassivitet: Klager mente at have indrettet sig i god tro, da kommunen ikke havde håndhævet lignende forhold i området, og at kommunens ret til at håndhæve var fortabt.
• Dispensation: Klager anmodede om en lovliggørende dispensation, da indgrebet var af underordnet betydning og burde være omfattet af undtagelser i lovgivningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Frederikshavn Kommunes afgørelse om påbud om reetablering.

Vurdering af tilstandsændring

Nævnet fastslår, at etableringen af plateauet/terrassen udgør en tilstandsændring af det beskyttede vandløb, som kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1. På baggrund af sagens billedmateriale vurderer nævnet, at der er sket en afgravning af vandløbets brink, hvilket er en fysisk ændring af terrænet. Dette er i strid med lovens formål om at bevare naturtilstanden.

Afvisning af myndighedspassivitet

Klagers argument om myndighedspassivitet afvises. Nævnet lægger vægt på, at kommunen har en pligt til at foranledige ulovlige forhold lovliggjort, jf. Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5. Da der ikke er oplysninger om, at kommunen kendte til forholdet før en anmeldelse i maj 2020, har kommunen ikke udvist en passivitet, der forhindrer håndhævelse.

Ingen grundlag for dispensation

Nævnet finder, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Nævnet lægger vægt på, at:

• Indgrebet er væsentligt og har ikke en naturforbedrende funktion.
• Formålet er udelukkende af privat karakter, hvilket ikke i sig selv kan begrunde en dispensation.
• En dispensation ville skabe uønsket præcedens for lignende sager.

Da der ikke kan meddeles dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3, finder nævnet det ikke nødvendigt at tage stilling til forholdene efter Naturbeskyttelsesloven § 16 og vandløbsloven.