Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Tyskland, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Levits
EV, et tysk kommanditaktieselskab og moderselskab i en global koncern, anfægtede en skatteansættelse fra Finanzamt Lippstadt vedrørende erhvervsskatten (Gewerbesteuer) for skatteåret 2009. Sagen vedrørte den skattemæssige behandling af udbytte, som EV indirekte modtog fra sit australske datterselskab, HAP Ltd. (et selskab etableret i et tredjeland).
Det centrale spørgsmål var, om den tyske lovgivning, specifikt § 9, nr. 7, i GewStG (Erhvervsskatteloven), var i strid med EU-retten. Denne bestemmelse stillede betydeligt strengere krav for, at et hjemmehørende selskab kunne opnå fradrag for udbytte, der stammede fra et datterselskab i et tredjeland, sammenlignet med udbytte fra indenlandske selskaber.
For at opnå fradrag for udbytte i erhvervsskattegrundlaget i Tyskland gjaldt følgende:
Da det australske datterselskab ikke opfyldte disse aktivitetsbetingelser, nægtede Finanzamt Lippstadt det fulde fradrag, hvilket resulterede i, at 95% af udbyttet blev medregnet i EV's skattepligtige resultat. EV gjorde gældende, at denne forskelsbehandling stred mod de frie kapitalbevægelser i traktaten (Artikel 63 TEUF-65 TEUF).
Domstolen fastslog, at Artikel 63 TEUF – 65 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den tyske, hvorefter fradrag af indtægter fra andele i et kapitalselskab i et tredjeland er underlagt strengere betingelser end fradrag af indtægter fra andele i et indenlandsk kapitalselskab.
Domstolen konkluderede, at de strengere betingelser for tredjelandsselskaber udgjorde en restriktion for kapitalbevægelserne, da de gjorde det mindre attraktivt for hjemmehørende moderselskaber at investere i datterselskaber med hjemsted i tredjelande.
Domstolen afviste, at Tyskland kunne påberåbe sig Artikel 64, stk. 1, TEUF (den såkaldte 'grandfather clause'), som tillader opretholdelse af restriktioner over for tredjelande, der eksisterede den 31. december 1993. Dette skyldtes, at den tyske lovgivning efter denne dato var blevet ændret, og ændringerne havde indsnævret fradragsmulighederne og gjort restriktionen mere byrdefuld (f.eks. ved at hæve kapitalkravet fra 10% til 15% og ændre fradraget fra brutto- til nettoudbytte).
Domstolen fandt, at restriktionen heller ikke kunne begrundes i tvingende almene hensyn, såsom bekæmpelse af skattesvig og misbrug. Den tyske lovgivning opstillede en uafkræftelig formodning om misbrug over for holdingselskaber i tredjelande, hvis de ikke opfyldte de strenge aktivitetskrav. Domstolen understregede, at en:
generel formodning for svig og misbrug kan således ikke tjene som begrundelse for en foranstaltning, der griber ind i udøvelsen af en grundlæggende frihed... og den omstændighed, at det udbytteudloddende selskab er beliggende i et tredjeland, kan ikke i sig selv danne grundlag for en generel formodning for skattesvig (præmis 96).
Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder vurderinger af dansk økonomi frem mod 2030, herunder analyser af velfærd og selskabsskat.



Domstolen behandlede en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Köln vedrørende fortolkningen af artikel 49 TEUF og 54 TEUF om etableringsfrihed samt artikel 63 TEUF og 65 TEUF om frie kapitalbevægelser. Sagen omhandlede Kronos International Inc., et selskab stiftet i Delaware (USA), og Finanzamt Leverkusen vedrørende modregning af tysk selskabsskat for årene 1991-2001 i selskabsskat betalt i udlandet af Kronos’ udbytteudloddende datterselskaber.
Kronos anførte, at nægtelsen af modregning af udenlandsk selskabsskat var i strid med EU-retten, da udbytte fra indenlandske datterselskaber var omfattet af en lempelse i form af adgang til modregning af selskabsskatten.
Finanzamt Leverkusen afviste modregning med henvisning til tysk skattelovgivning, hvorefter modregning af selskabsskat af udbytte kun er mulig, når udbyttet er bogført som skattepligtige indtægter. Udbytte af udenlandsk oprindelse var skattefritaget i medfør af § 26, stk. 7, i KStG af 1991 for så vidt angår årene 1991-1993, og kunne derfor ikke tages i betragtning som skattepligtige indtægter på tidspunktet for skatteansættelsen.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Oversigt over de gældende regler, fradragssatser og investeringslofter i Investorfradragsloven for de kommende to år.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Wojewódzki Sąd Administracyjny w Bydgoszczy (Polen) vedrørende...
Læs mere
Sagen omhandler Test Claimants in the FII Group Litigation mod Commissioners of Inland Revenue og Commissioners for Her ...
Læs mere