Klage over afgørelse om tagmateriale i strid med Lokalplan nr. 52

Ringkøbing-Skjern Kommune traf den 2. juni 2020 afgørelse om, at tagmaterialet på en ejendom i Skjern var i overensstemmelse med lokalplan nr. 52, Et område til boligformål i Skjern by. En nabo klagede over denne afgørelse, idet klagen omhandlede, hvorvidt tagmaterialet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen eller krævede dispensation.

Lokalplan nr. 52 fastsætter i lokalplanens § 8.4, at "blanke og reflekterende tagmaterialer må ikke anvendes". Kommunen havde vurderet, at tagmaterialet, med en glansværdi på 26 promille ifølge producenten, ikke var at betragte som blankt, da kommunens hidtidige praksis anså glansværdier under 30 promille som acceptable. Kommunen henviste desuden til en oversigt fra Teknologisk Institut, der kategoriserede 26 promille som halvmat (silkemat), og fandt, at lokalplanens ordlyd ikke var præcis nok til at anfægte materialet. Kommunen havde også foretaget et tilsyn, hvor de konstaterede, at refleksioner ikke var usædvanlige i området.

Klageren fastholdt, at tagmaterialet var i strid med lokalplanens bestemmelser. I sagen indgik billeder fra både klageren og kommunen, hvor taget på nogle billeder fremstod reflekterende. Desuden blev der udarbejdet en skønserklæring den 30. september 2021 i forbindelse med en verserende retssag mellem klageren og ejeren. Skønserklæringen konstaterede væsentlige genskinsgener fra den østlige tagflade på klagerens terrasse og i opholdsstue.

Planklagenævnet behandlede sagen med udgangspunkt i sin kompetence til at prøve retlige spørgsmål i kommunale afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet understregede, at lokalplanbestemmelser er bindende over for borgerne i henhold til Planlovens § 18, og at en bestemmelse skal være klart og præcist formuleret for at kunne håndhæves. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation efter Planlovens § 19.

Fortolkning af lokalplanbestemmelsen

Planklagenævnet tog udgangspunkt i en almindelig sproglig fortolkning af udtrykket "blanke og reflekterende tagmaterialer" i lokalplanens § 8.4, hvilket betyder materialer, der tilbagekaster lys eller fremtræder skinnende ved lyspåvirkning. Nævnet fandt, at angivelser af glansværdi alene ikke giver et entydigt billede af den visuelle oplevelse af spejlvirkningen, da genevirkninger også afhænger af farve og tekstur. En kommune kan derfor ikke udelukkende basere sin vurdering på producentens glansværdioplysninger, men må supplere med egne undersøgelser.

Nævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet fandt, at tagmaterialet ikke var i overensstemmelse med lokalplanen. Nævnet lagde særligt vægt på skønserklæringen, der konstaterede genskin fra den østlige tagflade, samt klagerens og kommunens egne billeder fra april og maj 2020, hvor taget fremstod reflekterende. Selvom senere billeder fra kommunen viste et ikke-reflekterende tag, vejede de øvrige beviser tungere. De anvendte tagsten blev derfor anset for reflekterende og i strid med lokalplanens § 8.4, hvilket betyder, at forholdet kræver dispensation i henhold til Planlovens § 19.

Planklagenævnet ophævede Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 2. juni 2020. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.