Stadfæstelse af dispensation til tilbygning inden for strandbeskyttelseslinjen

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets dispensation til en tilbygning til et besøgscenter inden for strandbeskyttelseslinjen i Jammerbugt Kommune. Den omhandlede matrikel, der ejes af V3, er en del af fuglereservatet Vejlerne og ligger i landzone samt inden for Natura 2000-område nr. 16, Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg.

Ansøgningens forløb

Jammerbugt Kommune ansøgte oprindeligt på vegne af V2 om dispensation til at opføre et nyt, selvstændigt informationscenter ca. 40 meter fra det eksisterende besøgscenter. Dette nye center skulle indeholde et fugletårn, informations- og udstillingslokale, caféområde/madpakkehus, handicaptoilet og en handicapvenlig gangbro.

Kystdirektoratet vurderede, at en ny, selvstændig bygning ikke udgjorde et "særligt tilfælde", som kunne begrunde dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Efter dialog med ansøger blev projektet ændret til en tilbygning til det eksisterende besøgscenter med én fælles indgang.

Kystdirektoratets dispensation og vilkår

Kystdirektoratet meddelte dispensation til tilbygningen på en række vilkår:

• Udvidelsen skulle ske som en tilbygning til det eksisterende besøgscenter.
• Tilbygningens areal måtte maksimalt udgøre 50 % af det eksisterende bebyggede areal.
• Tilbygningen skulle opføres i samme byggestil og højde som den eksisterende bygning.
• Kystdirektoratet skulle godkende de endelige tegninger og den endelige placering for byggeriet.

Direktoratet begrundede dispensationen med, at en tilbygning ikke ville medføre en væsentlig negativ påvirkning af kystlandskabet, da formidling af natur og kultur anses for et anerkendelsesværdigt formål. De lagde vægt på, at der var tale om et helt særligt tilfælde, som ikke ville skabe uønsket præcedens, og at tilbygningen skulle opføres i tilknytning til en allerede eksisterende bygning ved en befærdet rasteplads, hvilket ikke ville medføre negativ påvirkning af Natura 2000-områdets fugle og dyr. Kystdirektoratet præciserede senere, at tilbygningens areal ikke måtte overstige 50 % af det eksisterende bebyggede areal.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen og anførte blandt andet:

• Afgørelsen var uklar, især vedrørende formuleringen af vilkåret om tilbygningens størrelse.
• Der kunne ikke meddeles dispensation uden en forudgående præcis og endelig projektbeskrivelse.
• Behovet for natur- og kulturformidling i området var allerede dækket af den eksisterende bebyggelse.
• Der burde indsættes et vilkår om, at opførelse af byggeriet skulle ske uden for fuglenes yngletid.
• Ejeren af det eksisterende byggeri, V3, havde ifølge klager ikke kendskab til projektet forud for ansøgningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om dispensation til tilbygning til besøgscenteret. Nævnet traf afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 4.

Nævnets vurdering

Nævnet forstod Kystdirektoratets afgørelse som en principdispensation, der fastsatte rammerne for, hvad der kunne tillades opført på den ansøgte matrikel med den ansøgte placering. De forstod endvidere, at dispensationen var meddelt til en tilbygning, hvor arealet ikke måtte overstige 50 % af det eksisterende bebyggede areal, og med en placering på dæmningen i forlængelse af det eksisterende byggeri.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering af, at der var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet lagde vægt på, at det ansøgte, sammen med den eksisterende bygning, havde til formål at formidle naturen til områdets besøgende. De bemærkede, at en udvidelse af besøgscenteret ikke ville være en markant ændring af bygningens påvirkning af kystlandskabet, da der i forvejen var opført en markant bygning på placeringen. Desuden var besøgscenteret opført ved en befærdet rasteplads, hvorfor en tilbygning ikke ville resultere i en markant udvidelse af belastningen af kystlandskabet eller naturen i øvrigt.

Forbehold og gebyr

Nævnet bemærkede, at de ikke havde taget stilling til den nærmere udformning og placering af projektet, og forudsatte en myndighedsbehandling heraf med klageadgang til nævnet. Det blev også bemærket, at udnyttelse af dispensationen kræver accept fra ejendommens ejer.

Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.