Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om tilladelse til øget indvinding af grundvand til markvanding - Ophævelse og hjemvisning

Sagen omhandler Herning Kommunes afgørelse af 18. juni 2020, der meddelte en øget tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding fra tre boringer (DGU nr. [DGU nummer 1], [DGU nummer 2] og [DGU nummer 3]) på matr. nr. [Matrikelnummer 1]. Tilladelsen omfattede en årlig indvinding på 46.700 m³ fra boring DGU nr. [DGU nummer 1] og 26.650 m³ fra hver af de to andre boringer, med en timekapacitet på 45 m³ pr. boring. Tilladelsen var gældende frem til den 15. oktober 2031 og ophævede tidligere tilladelser på ejendommen.

Herning Kommune vurderede, at den øgede indvinding ikke ville medføre væsentlige miljøpåvirkninger og derfor ikke krævede en miljøvurdering efter Miljøvurderingsloven § 21. Kommunen fastsatte et vilkår om, at den årlige vandmængde skulle overholdes, men tillod en overskridelse på op til 25 % i enkelte år, såfremt den gennemsnitlige indvinding over tre år lå inden for den tilladte mængde. Desuden blev der fastsat et fredningsbælte på 5 meter fra hver boring i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 22.

Kommunens tekniske vurdering, baseret på BEST-beregninger, indikerede en minimal påvirkning af vandløbene Tilløb til Herningsholm Å og Herningsholm Å. For Herningsholm Å blev en reduktion af medianminimumsvandføringen på 43,6 % anset for acceptabel, da den var under 50 %. Påvirkningen af Sikær Bæk blev vurderet som ubetydelig trods en beregnet samlet påvirkning på 80,4 % af medianminimumsvandføringen, grundet boringens afstand til vandløbet. En øget akkumuleret sænkning i en nærliggende sø på 2 cm blev også anset for acceptabel.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 16. juli 2020. Klagen fokuserede på flere punkter:

• Ufuldstændig vurdering af vandsænkning.
• Kritik af tilladelsen til 25 % ekstra indvinding i visse år.
• Manglende vurdering af risiko for V2-forurening fra Sinding Fyldplads.
• Manglende vurdering af risiko for okkerudtrækning til nærliggende vandløb.
• Manglende overholdelse af fredningsbælter.
• Utilstrækkelige data om påvirkningsgraden i Herningsholm Å og den kumulative effekt på målsatte vandløb, som ifølge klager var i ringe eller noget forringet tilstand.

Klager anførte, at kommunens vurderinger var baseret på jævn pumpning over et helt år, selvom den faktiske indvinding primært skete intensivt i forårs- og forsommermånederne. Klager efterlyste en mere detaljeret redegørelse for påvirkningen af sommermedianminimumsvandføringen fra de enkelte og samlede boringer.

Herning Kommunes bemærkninger til klagen

Herning Kommune svarede, at den øgede indvinding skyldtes vanding af mere jord, herunder en naboejendom. Kommunen fastholdt, at manglende overholdelse af fredningsbælter var en separat sag og ikke en grund til afslag på indvindingstilladelse. Risikoen for forurening fra Sinding Fyldplads blev vurderet som lille, da forureningen lå over 300 meter fra boringen. Kommunen havde ikke vurderet okkerudtrækning specifikt, men anså risikoen for lille baseret på den beregnede sænkning på 3 cm, som var inden for naturlig variation. Kommunen forsvarede brugen af BEST-modellen som den bedste tilgængelige metode og fastholdt, at den øgede påvirkning var acceptabel, selv ved kortvarig maksimal pumpekapacitet. Tilladelsen til 25 % yderligere indvinding i enkelte år var en standardpraksis.

Nye oplysninger under sagens behandling

Miljø- og Fødevareklagenævnet indhentede et fagligt notat fra et rådgivende ingeniørfirma, som indikerede, at sænkningstragten fra boring DGU nr. [DGU nummer 1] kunne påvirke udspringet af Tilløb til Herningsholm Å. Herning Kommune fastholdt, at sænkningen på højst 3,9 cm var inden for naturlig variation, og at risikoen for okkerudtrækning var lille. Ansøger bemærkede, at den tilladte påvirkning var i overensstemmelse med klimatilpasningsplanen, og at fremtidig øget nedbør ville afhjælpe eventuelle sænkninger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) begrænsede sin prøvelse til at vurdere, om Herning Kommune havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af den samlede indvindings påvirkning på vandløb, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1, 1. pkt..

Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger

MFKN fastslog, at Herning Kommunes afgørelse skulle betragtes som en ny tilladelse til indvinding af grundvand efter Vandforsyningsloven § 20, stk. 1. Nævnet bemærkede, at tilladelser til vandindvinding skal gives under hensyntagen til lovens formål om samlet planlægning, miljø- og naturbeskyttelse, jf. Vandforsyningsloven § 1 og Vandforsyningsloven § 2, stk. 1. Desuden henviste nævnet til Rådets direktiv 2000/60/EF (Vandrammedirektivet) artikel 4, stk. 1, litra a), i), om at forebygge forringelse af overfladevandområder, samt EU-Domstolens fortolkning heraf. Disse bestemmelser er implementeret i Lov om vandplanlægning § 7, stk. 2, nr. 1 og uddybet i Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter § 8, stk. 3.

MFKN fandt, at Herning Kommune ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af den samlede indvindings påvirkning fra boringerne DGU nr. [DGU nummer 1], [DGU nummer 2] og [DGU nummer 3] på de omkringliggende vandløb. Dette er et krav i henhold til Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning § 16, stk. 1, nr. 6 og Vandforsyningsloven § 20.

Nævnet lagde vægt på følgende punkter:

• Tilløb til Herningsholm Å: Vandløbet er i moderat tilstand ifølge Vandområdeplan 2021-2027. Kommunen havde ikke tilstrækkeligt vurderet, om indvindingen fra boring DGU nr. [DGU nummer 1] medførte en væsentlig påvirkning, især da sænkningstragten kunne påvirke vandløbets udspring, og indvindingen foregik i sommerhalvåret, hvor vandstanden i forvejen er lavere. Kommunen havde heller ikke forholdt sig til vandløbets fysiske beskaffenhed eller vandføring i sommermånederne.
• Herningsholm Å: Kommunen havde ikke redegjort for, hvorfor en kumulativ reduktion på op til 50 % af medianminimumsvandføringen var acceptabel, eller for årsagerne til vandløbets manglende målopfyldelse.
• Sikær Bæk: Kommunen havde ikke vurderet indvindingernes påvirkning af Sikær Bæk, selvom den samlede påvirkning af vandløbets medianminimumsvandføring ville være 80,4 %. Da Sikær Bæk er i dårlig økologisk tilstand, udgør enhver forringelse en forringelse af tilstanden.

MFKN konkluderede, at Herning Kommune ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af den samlede indvindings mulige påvirkning på de omkringliggende vandløb og deres målopfyldelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnets øvrige bemærkninger

Ved den fornyede behandling skal Herning Kommune:

• Inddrage de faktiske forhold for Tilløb til Herningsholm Å, herunder vandføring og kvalitetsparametre.
• Redegøre for, hvorvidt en påvirkningsgrad på 50 % af medianminimumsvandføringen i Herningsholm Å og Tilløb til Herningsholm Å er acceptabel, og om de samme forhold gælder for begge vandløb.
• Vurdere, hvorvidt tilladelsen vil medføre en forringelse af Sikær Bæk, herunder foretage en konkret vurdering af de forskellige kvalitetsparametre.
• Foretage en samlet vurdering af indvindingens påvirkning fra samtlige boringer i vandindvindingsanlægget på de omkringliggende vandløb.

MFKN bemærkede desuden, at en tilladelse ikke kan meddeles med en angivelse af den tilladte indvinding som en gennemsnitlig indvinding over en treårig periode, da dette kan føre til, at beregningerne af påvirkningerne ikke er retvisende.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Herning Kommunes afgørelse af 18. juni 2020 om øget tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding og hjemviser sagen til fornyet behandling i Herning Kommune. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Vandforsyningsloven § 81, stk. 1.