Sag om manglende løn mv. i forbindelse med ophævelse af uddannelsesaftale
Dato
5. januar 2021
Nævn
Tvistighedsnævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Øvrige
Tilknyttede dokumenter
Højdepunkt
38.2020 (Denne sag drejer sig om manglende løn mv) Denne sag drejer sig om manglende
Lovreferencer
A, en lærling, indbragte via 3F en sag for Tvistighedsnævnet mod virksomhed B med påstand om efterbetaling af løn og overarbejde på i alt 23.278,81 kr. Virksomheden nedlagde påstand om frifindelse og et modkrav på 3.075,69 kr. for tilbagebetaling af for høj timeløn og manglende betaling af timer.
Uddannelsesaftalen og ophævelse
Den 29. januar 2020 indgik A og B en uddannelsesaftale om ny mesterlære og hovedforløb som anlægsstruktør. Aftalen fastsatte en uddannelsesperiode fra den 29. januar 2020 til den 29. september 2023. Ifølge aftalens punkt 8 skulle lønnen udgøre den gældende mindstebetaling for elever fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet, og den normale arbejdstid var angivet som 37 timer pr. uge.
Virksomheden forsøgte den 19. maj 2020 at ophæve aftalen gensidigt på grund af samarbejdsvanskeligheder, hvilket A bestred. Efter et møde i det lokale uddannelsesudvalg den 10. juni 2020 blev det aftalt, at virksomheden ensidigt ophævede uddannelsesaftalen med virkning fra den 30. juni 2020, og A blev fritstillet.
Lønkrav og uenigheder
Den 3. juni 2020 fremsatte 3F krav om efterbetaling af løn, herunder for overarbejde. Virksomheden bestred kravet og mødte ikke op til et forligsmøde. Det Faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget erklærede herefter, at sagen kunne indbringes for Tvistighedsnævnet.
3F's opgørelse dækkede perioden fra den 3. februar til den 30. juni 2020 og baserede sig på 37 timer pr. uge, selv i uger med færre arbejdstimer, og inkluderede overskydende timer som overarbejde. 3F anvendte en timeløn på 75 kr.
Virksomhedens opgørelse dækkede perioden fra den 20. januar til den 26. juni 2020 og beregnede et gennemsnitligt timetal på 37,19 timer pr. uge. Virksomheden mente, at A havde krav på en timeløn på 71,25 kr. og argumenterede for, at A ikke var ansat på et fast timeantal, men "op til 37 timer om ugen", og at overarbejde kun skulle honoreres, hvis det var beordret.
Retsgrundlag
Sagen blev behandlet med udgangspunkt i Erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2, som fastslår, at lønnen i en uddannelsesaftale mindst skal udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.
Tvistighedsnævnet fandt, at uddannelsesaftalen var det aftaleretlige grundlag mellem parterne, og at den ugentlige arbejdstid var aftalt til 37 timer. Dette stemte overens med Bygge- og Anlægsoverenskomsten 2020, kapitel 20 om elever, § 6, nr. 1, som fastsætter løn for 37 timer pr. uge.
Ret til løn og overarbejde
Nævnet fastslog, at A havde krav på løn for 37 timer pr. uge, uanset om virksomheden havde anvendt hans arbejdskraft eller ej, da der ikke forelå oplysninger om forsømmelse, der ikke skyldtes sygdom. A var ikke forpligtet til at acceptere en varierende ugentlig arbejdstid. Desuden havde A krav på betaling for de timer, der i de enkelte uger lå ud over 37 timer, som skulle honoreres som overarbejde i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser. Tvistighedsnævnet lagde 3F's opgørelse af det antal timer, der kræves efterbetaling for, til grund, da den var i overensstemmelse med de fremlagte tidsregistreringer.
Korrekt timeløn og modregning
Det fremgik af uddannelsesaftalen, at lønnen skulle udgøre den gældende mindstebetaling. Derfor skulle opgørelsen af kravet ske på baggrund af den timetakst på 71,25 kr., der fulgte af overenskomsten, og ikke den højere takst på 75 kr., som virksomheden fejlagtigt havde anvendt. Nævnet bemærkede, at den omstændighed, at virksomheden ved en fejl havde anvendt en højere timetakst, ikke kunne føre til, at denne takst kunne anses for aftalt. A's krav på efterbetaling skulle reduceres med det beløb, som den udbetalte løn urigtigt var blevet forhøjet med, idet reglerne om condictio indebiti ikke var til hinder for en sådan reduktion.
Afgørelse
Tvistighedsnævnet bestemte, at B skulle betale 16.666,74 kr. til A. Beløbet fordelte sig således:
- Løn og overtidstillæg: 13.389,03 kr.
- Feriefridage: 1.318,13 kr.
- Særlig opsparing: 285,96 kr.
- Feriepenge: 1.673,63 kr.
Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part. Sagen kunne indbringes for domstolene inden 8 uger.
Lignende afgørelser