Ikke medhold i klage over afgørelse om ikke miljøvurderingspligt for etablering af halmvarmeværk

Sagen omhandler en klage over Lolland Kommunes afgørelse af 7. juli 2020, hvor kommunen fastslog, at etablering af et nyt halmvarmeværk ved et eksisterende varmeværk i Rødby ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Afgørelsen blev truffet i medfør af Miljøvurderingslovens § 21.

En omboende klagede den 21. juli 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at projektet ville medføre en række negative påvirkninger for det omkringliggende boligområde og landskabet.

Klagerens anbringender

Klageren fremhævede følgende bekymringer:

• Projektet ville hindre den frie udsigt over det åbne landskab og medføre skyggepåvirkninger i morgen- og formiddagstimerne.
• Der forventedes lugt-, røg- og askegener ind over byen.
• Øgede støjgener fra halm- og asketransporter samt fra værkets egne køretøjer og daglige støjgener fra værkets trykudligning.
• Projektet ville sandsynligvis mindske salgsværdien af klagerens ejendom.
• Klageren foreslog, at projektet kunne placeres et andet sted uden for byområdet for at mindske påvirkningen.

Lolland Kommunes vurdering

Lolland Kommune havde vurderet, at det nye halmfyrede anlæg med en nominel indfyret termisk effekt på 8 MW kunne overholde kravene i MCP-bekendtgørelsen, herunder krav til luftforurening samt beskyttelse af jord- og grundvand. Anlægsarbejdet var desuden omfattet af kommunens forskrift for midlertidige støjende, støvende eller vibrationsfrembringende aktiviteter.

Kommunen bemærkede, at antallet af transporter med halm og aske til og fra værket forventedes at forblive uændret, hvorfor trafikbelastningen og trafikstøjen ikke ansås for at blive væsentligt forandret. Selvom der var en fejlagtig angivelse af antallet af bortkørte læs aske i ansøgningen (2 i stedet for 20), blev dette berigtiget, og det ændrede ikke kommunens samlede vurdering.

Lolland Kommune havde også taget hensyn til projektets placering i udbygget byzone og planerne om et 10 meter bredt afskærmende plantebælte. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville have væsentlig indflydelse på nærmeste Natura 2000-område eller beskyttet natur. Kommunen lagde til grund, at projektet var omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 3, litra a og samlet set ikke ville give anledning til væsentlig indvirkning på miljøet efter kriterierne i Miljøvurderingslovens bilag 6.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagen i henhold til Miljøvurderingslovens § 49, stk. 1, som giver nævnet mulighed for at behandle klager over screeningsafgørelser for så vidt angår retlige spørgsmål. Nævnet kan ikke tage stilling til skønsmæssige spørgsmål, herunder om en afgørelse er hensigtsmæssig eller rimelig i forhold til omboendes interesser.

Nævnets prøvelse og bemærkninger

Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt etableringen af det ansøgte projekt var miljøvurderingspligtigt, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Nævnet bemærkede, at valget af projektets placering og konsekvenser for salgsværdien af klagers ejendom ikke er retlige spørgsmål, der kan efterprøves af nævnet efter miljøvurderingsloven. Dette er i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis (Sag C-420/11, Leth).

Det følger af Miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, at projekter, der kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, ikke må påbegyndes, før der er meddelt tilladelse efter en miljøvurdering. Projekter omfattet af lovens bilag 2, som dette, er omfattet af krav om miljøvurdering, når en screeningsafgørelse efter Miljøvurderingslovens § 21 fastslår, at projektet kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Ved vurderingen skal myndigheden tage hensyn til kriterierne i lovens bilag 6.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, efter en samlet vurdering af sagens oplysninger og klagen, ikke grundlag for at tilsidesætte Lolland Kommunes vurdering af, at projektet ikke ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet og dermed ikke udløste krav om udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport. Nævnet lagde vægt på, at en screening er en foreløbig vurdering af, hvorvidt en væsentlig påvirkning af miljøet kan forventes, og at Lolland Kommune havde foretaget en konkret vurdering.

Specifikke klagepunkter

• Lugt-, røg- og askegener samt støj: Nævnet lagde vægt på kommunens vurdering af, at halmvarmeværket ville kunne overholde kravene i MCP-bekendtgørelsen, som stiller krav til luftforurening, støj og jordforurening. Kommunen havde også vurderet, at antallet af transporter ikke ville ændre sig væsentligt.
• Landskabsmæssig påvirkning og skyggegener: Nævnet lagde vægt på kommunens vurdering af, at projektet ikke ville få en væsentlig indflydelse på den landskabelige værdi omkring Rødby, da bebyggelsen opføres i tilknytning til et eksisterende varmeværk og der etableres et afskærmende plantebælte.

Nævnet bemærkede, at en screeningsafgørelse ikke er en tilladelse eller godkendelse, men en forudsætning for, at projektet lovligt kan påbegyndes. Eventuelle vilkår for at forhindre forurening skal fastsættes i en efterfølgende godkendelse eller tilladelse.

Afgørelse og gebyr

Miljø- og Fødevareklagenævnet giver ikke medhold i klagen over Lolland Kommunes afgørelse af 7. juli 2020. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.