Planklagenævnets afvisning af klage vedrørende byggetilladelse i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune traf den 5. juli 2019 en indirekte afgørelse om, at opførelsen af en tilbygning på en ejendom beliggende på [adresse1] var i overensstemmelse med byplanvedtægt nr. 1 med tillæg 1 og 2, som dækker et område omkring ”[ejendom1]”. Kommunen havde samtidig givet byggetilladelse til tilbygningen.

Klagen fra naboer

To naboer klagede den 18. november 2019 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 29. juli 2020 via kommunen. Klagerne anførte primært, at byggeriet var væsentligt højere end 8,5 meter, hvilket de mente stred mod gældende regler. De udtrykte også bekymring for:

• Tab af udsigt fra deres bolig.
• En stor mur, der fyldte bagenden af deres have.
• Væsentlige indbliksgener fra tilbygningen, især fra en planlagt taghave, der ville give fuldt overblik over begge naboers haver.
• En væsentlig værdiforringelse af deres boliger.

Klagerne havde anmodet kommunen om at foretage en kontrolmåling af byggeriets højde, men kommunen havde afvist dette, da de ikke fandt grundlag herfor. Byplanvedtægten for området indeholder ingen specifikke bestemmelser vedrørende byggehøjden.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da de fandt, at de rejste spørgsmål vedrørende byggeriets højde ikke faldt inden for nævnets kompetence. Planklagenævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Manglende kompetence

Klagerne havde anført, at byggeriet var væsentligt højere end 8,5 meter. Planklagenævnet bemærkede, at byplanvedtægten for området ikke indeholder bestemmelser, der regulerer byggehøjden. De forhold, som klagerne havde anført vedrørende byggeriets højde, relaterede sig derfor ikke til retlige forhold efter planloven, men derimod til bestemmelser efter byggeloven. Planklagenævnet har ikke kompetence til at behandle sager, der falder under byggelovgivningen.

Videresendelse af sagen

I henhold til Forvaltningsloven § 7, stk. 2 skal en forvaltningsmyndighed, der modtager en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, så vidt muligt videresende henvendelsen til den rette myndighed. På denne baggrund videresendte Planklagenævnet sagen og klagen med bilag til Byggeklageenheden v/ Nævnenes Hus, som er den rette klageinstans for afgørelser efter byggelovgivningen. Det blev dog understreget, at der ikke hermed var taget stilling til, om Byggeklageenheden havde kompetence til at behandle de konkrete forhold.

Afgørelsens endelighed og gebyr

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt til indbetalerens NemKonto.