Klage over afgørelse om ikke miljøvurderingspligt for etablering af undersøgelsesboringer og vandindvinding

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Skive Kommunes afgørelse af 11. juni 2020. Kommunen havde afgjort, at etablering af to undersøgelsesboringer og midlertidig indvinding af 27.000 m³ grundvand årligt på en specifik matrikel ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse.

Klagerens anbringender

En omboende klagede den 6. juli 2020 og anførte flere punkter:

• Anmeldeskemaet var utilstrækkeligt og mangelfuldt, især vedrørende beskrivelsen af projektområdet.
• Projektet udgjorde reelt en permanent vandindvinding, selvom det var godkendt som midlertidigt.
• Klagerens landbrugsejendom ville blive væsentligt påvirket af boringen, som var uhensigtsmæssigt placeret.
• Der fandtes bedre alternative placeringer for boringerne.

Klageren påpegede desuden, at anmeldeskemaet havde røde markeringer for punkter som begrænsning af naboarealer (BNBO) og placering i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), hvilket ifølge vejledningen indikerede stor sandsynlighed for miljøvurderingspligt. Klageren mente, at dette ikke var tilstrækkeligt vurderet af kommunen.

Skive Kommunes afgørelse og begrundelse

Skive Kommune traf afgørelsen i medfør af Miljøvurderingsloven § 21. Projektet omfattede etablering af to undersøgelsesboringer (B3 og B4) på et udyrket, kommunalt ejet areal. Formålet var at undersøge mulighederne for et nyt kildefelt, da det eksisterende var forurenet. Kommunen vurderede, at projektet var omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 2, litra c.

Kommunen lagde vægt på, at de mulige miljøpåvirkninger fra projektet ville blive fordelt over et stort område, da indvindingen forventedes at ske fra et dybt magasin med beskyttende lerlag. Selvom der var hydraulisk kontakt til den eksisterende kildeplads, vurderede kommunen, at den nye placering ville give bedre beskyttelse. Kommunen vurderede, at etablering af boringerne, prøvepumpning og afledning af vand ikke ville give væsentlige gener for omgivelserne. Kommunen bemærkede, at en screeningsafgørelse for en foreløbig tilladelse ikke nødvendigvis skulle indeholde en miljøvurdering af en fremtidig permanent indvinding, da dette ville kræve yderligere data og en ny screeningsafgørelse.

Skive Kommune oplyste desuden, at ansøgningen var behandlet i henhold til Forvaltningsloven, og at de forudgående undersøgelser for valg af placering var grundige og fagligt velfunderede.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Skive Kommunes afgørelse. Nævnet begrænsede sin prøvelse til de retlige spørgsmål i sagen, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Nævnet kunne således ikke tage stilling til, om projektets placering var hensigtsmæssig, da dette ikke er et retligt spørgsmål.

Vurdering af miljøvurderingspligt

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Skive Kommunes vurdering af, at etablering af de to undersøgelsesboringer og den midlertidige vandindvinding ikke kunne forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, og dermed ikke udløste krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Nævnet lagde vægt på, at en screening er en foreløbig vurdering af, hvorvidt en væsentlig indvirkning på miljøet kan forventes, og at kommunen havde foretaget en konkret vurdering af det ansøgte projekt.

Nævnet fremhævede følgende i sin vurdering:

• Kommunen havde inddraget de geologiske forhold, herunder tykkelsen af grundvandsmagasinet og dæklagene.
• Kommunen havde forholdt sig til den hydrauliske kontakt til den eksisterende boring og vurderet, at den nye kildeplads ville have bedre beskyttelse.
• Kommunen havde inddraget, at projektområdet lå i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD).
• Kommunen havde forholdt sig til håndtering af oppumpet vand og affald.
• Kommunen havde beskrevet de planmæssige forhold, herunder indsatsplanen og kommuneplanretningslinjer.
• Kommunen havde vurderet påvirkningen af omgivelserne, herunder naboarealer, og fastlagt en 25 m beskyttelseszone inden for matriklen.

Midlertidig kontra permanent indvinding

Vedrørende klagepunktet om, at der reelt var tale om en permanent boring, bemærkede nævnet, at screeningsafgørelsen skulle baseres på det ansøgte projekt, som i dette tilfælde var to undersøgelsesboringer og midlertidig indvinding. Nævnet henviste til Skive Kommunes oplysning om, at en eventuel ansøgning om permanent vandindvinding ville udløse en ny screening for miljøvurderingspligt.

Alternative placeringer

Nævnet bemærkede, at alternativer til et ansøgt projekt ikke indgår som et af de kriterier, som kommunen skal tage hensyn til i forbindelse med en afgørelse efter Miljøvurderingsloven § 21 og Miljøvurderingslovens bilag 6. Nævnet kunne derfor ikke tage stilling til, om område 2 var en mere hensigtsmæssig placering.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøvurderingsloven § 54, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.